Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af en henvendelse fra et kommunalt fællesskab vedrørende udbetaling af vederlag under sygdom til selskabets bestyrelsesformand udtalt, at udgangspunktet er, at den kommunale styrelseslovs regler gælder for reguleringen af de interne forhold i fællesskabet, medmindre andet er fastsat i vedtægterne. Det gælder efter ministeriets opfattelse som udgangspunkt også de dertil hørende retsforskrifter, der er udstedt med hjemmel i styrelsesloven.
Såfremt spørgsmålet om udbetaling af vederlag under sygdom til selskabets bestyrelsesformand ikke er reguleret i det kommunale fællesskabs vedtægter, skal det efter ministeriets opfattelse afgøres efter vederlagsbekendtgørelsens regler om ophør af vederlag under fravær for medlemmer af kommunalbestyrelsen, der modtager fast vederlag efter vederlagsbekendtgørelsen.
Der kan i visse tilfælde være sådanne forskelle mellem de kommunale hverv og organer i en kommune og hverv og organer i et kommunalt fællesskab, at det må indebære, at regler i den kommunale styrelseslov og regler, der er udstedt i medfør af denne lov, ikke eller kun i et begrænset omfang finder anvendelse på kommunale fællesskaber. Som eksempel kan nævnes ministeriets vejledende udtalelse om mødeoffentlighed i trafikselskabers bestyrelser, hvor ministeriet udtalte, at bestemmelsen i styrelseslovens § 10 om åbne møder i kommunalbestyrelsen ikke gjaldt for et kommunalt fællesskabs styrende organer. Der henvises til brev af 7. november 2013, j.nr. 2012-02829, resumédatabasen 13.4.3.
Social- og Indenrigsministeriet fandt imidlertid ikke, at de forskelle, der er mellem hvervet som bestyrelsesformand i et kommunalt fællesskab og de kommunale hverv, som vederlagsbekendtgørelsens regler regulerer, eller de forskelle, der er på vederlæggelsen af disse hverv, er af en sådan karakter, at vederlagsbekendtgørelsens regler om ophør af vederlag ikke kan finde anvendelse for ophør af vederlag til en bestyrelsesformand i et kommunalt fællesskab.
Social- og Indenrigsministeriets notat af 12. januar 2021
– Forvaltningsjura, j.nr. 2020-8745