19.3.1. Om kommuners mulighed for at støtte eller drive vandrerhjem

09-10-2019

Social- og Indenrigsministeriet har fundet anledning til at afgive en ny generel vejledende udtalelse om de gældende rammer for kommuners mulighed for at drive eller yde støtte til vandrerhjem.

Som det fremgår af afsnit 1 af det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriums notat af 26. maj 2003, er det antaget, at en kommune lovligt kan opføre og drive et vandrerhjem. En kommune kan også støtte etablering og drift af et privat vandrerhjem, hvis støtten øremærkes vandrerhjemmet eller varetagelse af andre kommunale opgaver.

Baggrunden herfor er, at det antages, at en kommune kan varetage opgaver, der har til formål at fremme turismen i kommunen samt kommunernes almindelige interesse i faciliteter til borgernes fritidsaktiviteter.

Som det også fremgår af notatet af 26. maj 2003, er det bl.a. en forudsætning for lovligheden af en sådan kommunal støtte eller drift, at vandrerhjemmet tilbyder en forholdsvis begrænset standard og service, der ikke kan sammenlignes med f.eks. hoteller, kroer og moteller.

Den gængse eller sædvanlige standard inden for vandrerhjemsbranchen i Danmark, herunder i forhold til Danhostels klassifikationskrav for vandrerhjem, er ikke afgørende for, om en kommune kan støtte eller drive et givent vandrerhjem. Det afgørende er, at vandrerhjemmet samlet set ikke har en standard, der er sammenlignelig med standarden på et billigere hotel, kro eller motel.

Efter ministeriets opfattelse skal der i forhold til en kommunes mulighed for at drive eller yde støtte til et vandrerhjem lægges særlig vægt på vandrerhjemmets værelsesudbud, karakteren af værelserne og, om værelserne har eget bad og toilet.

De gældende klassifikationskrav tager efter ministeriets opfattelse i et vist omfang højde herfor, men ikke i en sådan grad, at det er muligt at opstille udgangspunkter om kommunernes mulighed for at drive eller støtte vandrerhjem alene på baggrund af Danhostels krav til bygning og drift ved inddeling af vandrerhjem i 1 til 5 stjerner.

Ministeriet finder således behov for at supplere Danhostels gældende klassifikationskrav.

Ministeriet finder, at en kommune som udgangspunkt har mulighed for at drive eller yde støtte til vandrerhjem, der opfylder klassifikationskravene til op til 2 stjerner.

Ministeriet finder ikke, at det er muligt at fastlægge et fast udgangspunkt i forhold til vandrerhjem, der opfylder klassifikationskravene til 3 stjerner. Det vil bero på en konkret vurdering af de faktiske forhold, om en kommune vil have mulighed for at drive eller yde støtte til et sådan vandrerhjem.

Det vil efter ministeriets vurdering tale væsentligt imod en kommunes mulighed for at drive eller yde støtte til et vandrerhjem med 3 stjerner, hvis mere end halvdelen af vandrerhjemmets værelser har eget bad og/eller toilet. Har omvendt mere end halvdelen af værelserne i et vandrerhjem med 3 stjerner ikke eget bad og/eller toilet, vil en kommune således som udgangspunkt have mulighed for at drive eller yde støtte til et sådant vandrerhjem.

Ministeriet finder endelig, at en kommune som udgangspunkt ikke har mulighed for at drive eller yde støtte til vandrerhjem, der opfylder klassifikationskravene til 4 eller 5 stjerner.

Der er alene er tale om udgangspunkter, der kan fraviges som følge af den konkrete samlede vurdering af det pågældende vandrerhjem.

Social- og Indenrigsministeriets brev af 9. oktober 2019 til KL – Forvaltningsjura, j.nr. 2019-313