19.1.3. Om forståelsen af reglerne om bindende kommunale folkeafstemninger

15-03-2019

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i anledning af spørgsmål fra KL i to breve udtalt sig om forståelsen af reglerne om bindende kommunale folkeafstemninger.

Brevet af 5. marts 2019 behandler navnlig afgrænsningen mellem ændrings-, underændrings- og procedureforslag og rækkefølgen for kommunalbestyrelsens afstemning om sådanne forslag.

Brevet af 15. marts 2019 behandler den praktiske håndtering af reglerne i § 105 g, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg om afviklingen af en bindende kommunal folkeafstemning på samme dag som et landsdækkende eller kommunalt og regionalt valg eller en landsdækkende folkeafstemning. Herunder behandles bl.a. spørgsmålet om indhentelse af udvalgserklæringer eller yderligere oplysninger fra forvaltningen i anledning af et ændringsforslag om afholdelse af en bindende kommunal folkeafstemning, som et flertal i kommunalbestyrelsen ønsker at vedtage.

Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 5. marts 2019 til KL – Kommunaljura, j.nr. 2019-1097

Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 15. marts 2019 til KL – Kommunaljura, j.nr. 2019-1097