15.5.1. Om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med udøvelse af den borgerlige vielsesmyndighed og møder indkaldt af en borgmester mellem borgmester, udvalgsformænd og kommunens direktion samt udbetaling af time- og dagpenge til byrådsmedlemmer for deltagelse i budgetseminarer, kurser og andre aktiviteter af flere dages varighed

05-01-2015
5. Vederlag, godtgørelse mv. Borgmester - vielsesmyndighed Godtgørelse - fravær fra hjemsted

Økonomi- og Indenrigsministeriet har udtalt sig om muligheden for at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlem, som efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsens formand (borgmesteren) forestår borgerlige vielser.

Udtalt bl.a. med henvisning til de ægteskabsretlige regler, at vielsesmyndigheden ikke er kommunalbestyrelsen, men derimod alene borgmesteren. Kompetencen til at bemyndige medlemmer af kommunalbestyrelsen til at foretage vielser ligger alene hos borgmesteren og bortfalder, når borgmesteren går af, hvorefter den tilfalder den nyvalgte borgmester.

Økonomi- og Indenrigsministeriet henviste endvidere i den forbindelse bl.a. til Indenrigsministeriets brev af 23. august 1990, hvor ministeriet udtalte at, borgmesterens udøvelse af vielsesmyndighed ikke er en kommunal funktion. De kompetencer, som i ægteskabsloven er tillagt borgmesteren, er endvidere ikke en del af den kommunale forvaltning. Der er tale om statslige øvrighedsforretninger, som borgmesteren varetager ved siden af sine kommunale funktioner.

Endvidere udtalt, at da det ikke er kommunalbestyrelsen, som er vielsesmyndighed, og dermed ikke kommunalbestyrelsen, som har kompetence til at bemyndige dens medlemmer til at foretage vielser, kan hvervet som giftefoged ikke udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, jf. § 16, stk. 1, litra b. Hvervet som giftefoged kan endvidere ikke foretages efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, jf. § 16, stk. 1, litra f.

På den baggrund er et kommunalbestyrelsesmedlems udøvelse af den borgerlige vielsesmyndighed efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsens formand efter ministeriets opfattelse ikke omfattet af kommunestyrelseslovens § 16, stk. 1, litra a-f, og der er således ikke hjemmel i kommunestyrelseslovens § 16, stk. 5, til at en kommune kan udbetale erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til medlemmer af kommunalbestyrelsen, der har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, og som efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsens formand udøver borgerlig vielsesmyndighed.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere udtalt sig om muligheden for at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til udvalgsformænd for deltagelse i møder indkaldt af en borgmester mellem borgmester, udvalgsformænd og kommunens direktion.

Udtalt, at for at der kan blive tale om at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for som udvalgsformand at deltage i de nævnte møder, må udvalgsformanden have valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter kommunestyrelseslovens § 16, stk. 5. Det er endvidere en betingelse, at udvalgsformanden ikke er tillagt særligt vederlag for varetagelsen af hvervet som udvalgsformand, jf. kommunestyrelseslovens § 16, stk. 6. Herudover må møderne kunne rubriceres under kommunestyrelseslovens § 16 stk. 1, litra a-f. For møder omfattet af litra f kræves, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste herfor.

Efter det oplyste blev nærværende møder afholdt på borgmesterens initiativ. Møderne kunne derfor ikke umiddelbart henføres til § 16, stk. 1, litra f. Ud fra det oplyste måtte møderne således være omfattet af § 16, stk. 1, litra g.

Endvidere udtalt, at de nævnte møder kunne være omfattet af § 16, stk. 1, litra f, hvis kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg anmodede om, at møderne afholdes. For en nærmere redegørelse vedrørende denne mulighed henviste ministeriet til ministeriets telefonnotat af 6. januar 2014 om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med formøder med deltagelse af borgmester og gruppeformænd.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har endelig udtalt sig om muligheden for at udbetale time- og dagpenge til byrådsmedlemmer for deltagelse i budgetseminarer, kurser og andre aktiviteter, der er omfattet af kommunestyrelseslovens § 16, stk. 1, litra a-e, og som er af flere dages varighed.

Reglerne om kommunalbestyrelsesmedlemmers vederlæggelse er udtømmende reguleret i kommunestyrelseslovens § 16. Reglerne om befordringsgodtgørelse og godtgørelse for kommunalbestyrelsesmedlemmers fravær fra hjemstedet findes i kommunestyrelseslovens § 16, stk. 10, litra a. Det følger heraf, at det er obligatorisk for kommunen at udbetale befordringsgodtgørelse og godtgørelse for kommunalbestyrelsesmedlemmers fravær fra hjemstedet. Det er en betingelse, at medlemmet rent faktisk har afholdt positive udgifter i forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra a-e nævnte møder m.v. Det kan eksempelvis omfatte medlemmets udgifter til forplejning og overnatning. Reglerne ikke er til hinder for, at der fastsættes generelle satser, når blot det sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Dvs. at kommunen må kunne redegøre for, hvordan man er kommet frem til den givne sats. Det understreges, at der ikke kan udbetales godtgørelse til et medlem, der rent faktisk ikke har afholdt udgifter til overnatning, forplejning m.v. Godtgørelse efter § 16, stk. 10, ydes til alle kommunalbestyrelsesmedlemmer, uanset om vedkommende medlem har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5.

Udtalt, at der efter ministeriets opfattelse ikke er hjemmel til at udbetale anden form for vederlag eller godtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer i forbindelse med, at medlemmerne deltager i f.eks. budgetseminarer, kurser og andre aktiviteter, der er omfattet af § 16, stk. 1, litra a-e, i den kommunale styrelseslov, og som er af flere dages varighed.

Endvidere udtalt, at en time-dagpengeordning, som er udtryk for, at der udbetales ydelse til medlemmer, som ikke har karakter af en godtgørelse, som udbetales under hensyn til de faktiske omkostninger, ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.


Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af 5. januar 2015,
som træder i stedet for ministeriets notat af 21. oktober 2014
– Forvaltningsjura, j.nr. 2014-19232