En kommune havde i anledning af, at kommunens borgmester i sin ferie havde brækket anklen, forespurgt Økonomi- og Indenrigsministeriet, om kommunen var forpligtet til at tegne en forsikring for borgmesteren, der dækkede ulykke i fritiden, herunder i form af en gruppelivsforsikring, eller om forholdet skulle dækkes af borgmesterens egen ulykkesforsikring.
Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelte kommunen, at en kommune ikke efter lov om kommunernes styrelse havde pligt til at tegne en forsikring, der dækkede et eventuelt tab uden for arbejdstiden, og at der heller ikke efter lov om kommunernes styrelse var hjemmel til at betale for en forsikring, der dækkede et eventuelt tab i forbindelse med en ulykke, som skete i fritiden. Dette skyldes, at det efter § 16, stk. 11, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse er en forudsætning for at yde støtte, at der er tale om en støtte, der var forbundet med deltagelse i de møder, der var nævnt i § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Dette indebærer, at afholdelse af udgiften skal have nær sammenhæng med udførelsen af de aktiviteter, som den pågældende varetager som kommunalbestyrelsesmedlem.
Økonomi- og Indenrigsministeriet havde i den forbindelse undersøgt, hvad der stod anført i lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 169 f.:
"Som eksempler på andre udgifter, kommunalbestyrelse kan beslutte at yde godtgørelse for, jf. stk. 11, 2. pkt., kan nævnes støtte til sekretærhjælp, kopiering, pc, telefax samt telefon- og avisabonnementer. Udgifterne skal være tilknyttet det kommunale hverv i modsætning til f.eks. private eller partipolitiske forhold. [...] Støtten skal således have nær sammenhæng med udførelsen af de aktiviteter, som den pågældende varetager i sin egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem. Tilsvarende har ministeriet udtalt, at bestemmelsen ikke giver hjemmel til, at en kommune afholder udgifter til betaling af forsikringspræmien for en sundhedsforsikring for kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der dækker udgifter til operationer. (Skr. af 25. februar 2004).”
Efter ministeriets opfattelse kunne de samme betragtninger siges at gøre sig gældende i forhold til afholdelse af udgifter til en forsikring, der dækkede ulykke i fritiden.
I forhold til kommunens spørgsmål om gruppelivsforsikring bemærkedes, at en gruppelivsforsikring var en kollektiv livsforsikring uden opsparing – altså en risikoforsikring – hvor forsikringssummen alene udbetaltes ved den forsikredes død i forsikringsperioden. Dog dækkede forsikringen også for kritisk sygdom, der ramte ledige medlemmer under 67 år, som tidligere i et ansættelsesforhold havde været omfattet af denne dækning. Det var uden betydning, om døden skyldtes ulykke eller sygdom. Forsikringen gjaldt både i og uden for arbejdstiden. En gruppelivsforsikring sås således ikke relevant i denne situation.
Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af 18. september 2014
- Forvaltningsjura, sagsnr. 2014-19234