14.3.4. Udtalelse om en kommunes opsætning og finansiering af sikkerhedshegn ved stadion

08-10-2014
3. De kommunale opgaver (kommunalfuldmagten) Idræt - støtte til Kommunalfuldmagten - almennyttekriterium Kommunalfuldmagten - idræt, støtte til

En professionel fodboldklub havde med en kommune en aftale om brugsret til byens stadion mod betaling af leje. Stadion blev bl.a. anvendt til afviklingen af de Superligakampe, som klubben spillede på hjemmebane. Afviklingen af kampene havde medført forskellige uroligheder i området, herunder til gene for de omkringboende naboer. Kommunen havde opsat og finansieret et sikkerhedshegn ved stadion, som dels skulle medvirke til at mindske de ulemper, der kan opstå, efter at fodboldpublikum har forladt stadion, dels medvirke til, at de omkringboende naboer i mindre grad oplevede gener i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe.

Generelt udtalt, at det følger af § 7 i lov om eliteidræt, at kommuner kan yde økonomisk støtte til eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed. Såfremt et område ikke er reguleret i den skrevne lovgivning, finder de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) anvendelse.

Generelt udtalt, at kommunalfuldmagtsreglerne bl.a. hvilker på et almennyttekriterium, og at kommunen som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, som har sammenhæng med det kommunale fællesskabs behov, og som kommer alle kommunens borgere eller en sagligt afgrænset kreds af kommunens borgere til gode. En kommune kan derfor normalt ikke uden lovhjemmel gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er begrundet i varetagelse af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder. En kommune må endvidere som udgangspunkt ikke drive erhvervsvirksomhed. Hvor der i øvrigt er et kommunalt formål, indebærer den omstændighed, at virkningen af en kommunal disposition er til fordel for en enkelt person eller virksomhed imidlertid ikke i sig selv, at den pågældende disposition bliver ulovlig.

Generelt udtalt, at et kerneområde for kommuners varetagelse af opgaver efter kommunalfuldmagtsreglerne er kommunens tilbud af fritidsaktiviteter for befolkningen inden for blandt andet idrætsområdet. Også fremme af turismen i kommunen er anset for et formål, som kommunen lovligt kan støtte, ligesom ministeriet i sin praksis endvidere har antaget, at en kommune lovligt kan tilvejebringe forskellige foranstaltninger for at tilgodese trafikanters almindelige tryghedsfornemmelse samt af kriminalpræventive årsager.

Generelt udtalt, at idet en kommune ikke må drive erhvervsvirksomhed eller yde økonomisk støtte til erhvervsvirksomheder, kan en kommune heller ikke hverken selv drive eller yde støtte til en sportsklub, som har til formål at opnå fortjeneste, herunder en professionel fodboldklub. Efter kommunalfuldmagtsreglerne er det anset for lovligt, at en kommune tilvejebringer, udvider og driver sportsanlæg med henblik på at medvirke til at fremme idrætten og tilgodese almenhedens interesse i at kunne overvære sportsligt underholdende sportskampe. Endvidere kan en kommunes opførelse af et sportsanlæg have et turismefremmende formål. En kommune vil således med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kunne tilvejebringe eller udvide samt drive et fodboldstadion og stille anlægget til rådighed for professionelle fodboldklubber med henblik på at medvirke til at fremme idrætten og tilgodese almenhedens interesse i at kunne overvære sportsligt underholdende fodboldkampe. Det er dog en betingelse, at kommunens aftaler med den professionelle fodboldklub indgås på markedsvilkår.

I den konkrete sag lagde Økonomi- og Indenrigsministeriet til grund, at den pågældende fodboldklub var en erhvervsvirksomhed. Udtalt at kommunen ikke med hjemmel i lov om eliteidræt kunne afholde udgifter, der indebærer støtte til fodboldklubben, idet der ikke er hjemmel i lov om eliteidræt til at støtte eliteidræt, hvis der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed.

Udtalt, at det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune kan stille stadion til rådighed for en professionel fodboldklub, såfremt denne betaler markedslejen herfor. Kommunen kunne derfor stille stadion til rådighed for den pågældende fodboldklub mod betaling af markedslejen for stadion. Det var ministeriets opfattelse, at det omhandlede sikkerhedshegn ikke vedrørte aftalen mellem kommunen og fodboldklubben om leje af stadion.

Udtalt, at det endvidere var ministeriets opfattelse, at kommunen lovligt, og uden at der kunne stilles krav om, at fodboldskubben afholdt (en del af) udgifterne herved, kunne bekoste midler på forholdene uden for station, såfremt kommunen hermed varetog almennyttige hensyn.

Ministeriet havde noteret sig kommunens oplysninger i sagen bl.a. om, at det var kommunens opfattelse, at sikkerhedshegnet i lighed med andre faciliteter på station var en forudsætning for anvendeligheden af de faciliteter, som fodboldklubben lejede.

Ministeriet kunne imidlertid ikke lægge til grund, at sigtet med kommunens opsætning og finansiering af det omhandlede sikkerhedshegn var at yde støtte til den pågældende fodboldklub.

Ministeriet lagde til grund, at kommunens sigte med opsætningen og finansiering af sikkerhedshegnet var at varetage hensynet dels til at håndtere de ulemper, der kan opstå, efter at publikum har forladt stadion, dels til, at de omkringboende naboer i mindre grad oplever gener i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe.

Det fremgik bl.a., at politiet havde henvendt sig til kommunen om sikkerhedsforholdene omkring afviklingen af Superligakampe på station, og at det var politiets opfattelse, at en sikkerhedszone – afgrænset af bl.a. et sikkerhedshegn – ville være egnet til at afværge forstyrrelse af den offentlige orden i forbindelse med kampe ved stadion. Det fremgik endvidere, at der havde været afholdt møder mellem kommunen og politiet herom.

Udtalt, at det var ministeriets opfattelse, at både hensynet til at håndtere de ulemper, der kan opstå, efter at publikum har forladt stadion – og som efter ministeriets opfattelse også vil komme de af kommunens borgere, der som fodboldgæster benytter stadion, til gode – og hensynet til de omkringboende naboer er sådanne almennyttige formål, som en kommune lovligt kan varetage.

Udtalt, at den omstændighed, at opsætningen af sikkerhedshegnet muligvis også kan indebære en fordel for den pågældende fodboldklub, herunder at fodboldgæster til klubbens hjemmebanekampe kan forlade stadion under mere trygge rammer, ikke i sig selv indebar, at kommunens opsætning og finansiering af hegnet var ulovlig, idet kommunens opsætning og finansiering af hegnet i øvrigt havde et kommunalt formål.

Det var på den baggrund ministeriets opfattelse, at kommunens opsætning og finansiering af det omhandlede sikkerhedshegn ikke indebar en ulovlig støtte til den pågældende fodboldklub, og at kommunens opsætning og finansiering af hegnet kunne ske med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne.


Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse af 8. oktober 2014 til en kommune
- j.nr. 2014-5599