Udtalt, at afgrænsningen af, hvem der var parter i en tilsynssag, måtte foretages på grundlag af almindelige forvaltningsretlige regler, hvorefter det afgørende var, om en – fysisk eller juridisk – person havde en væsentlig individuel retlig interesse i sagens udfald. En fysisk eller juridisk privatperson, der havde en væsentlig individuel retlig interesse i, at tilsynsmyndigheden i form af en vejledende udtalelse og/eller sanktioner skred ind over for en kommunal disposition, kunne således – uanset de offentligretlige interesser, der også blev varetaget ved tilsynet – være part i tilsynssagen.
Det forhold, at en person ved sin henvendelse til tilsynsmyndigheden havde givet anledning til, at tilsynsmyndigheden rejste en sag, var hverken en tilstrækkelig eller nødvendig forudsætning for, at vedkommende blev part.
For at afgøre, hvorvidt en virksomhed var at anse for part i statsforvaltningens sag om en kommunes håndtering af det udførte miljøtilsyn, var det således afgørende, om virksomheden kunne anses at have en sådan væsentlig og individuel interesse i sagens udfald, samt hvor nært denne interesse var knyttet til sagens udfald.
For spørgsmålet om statsforvaltningen skulle have foretaget partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, var det afgørende, om der var tale om oplysninger til ugunst for den pågældende part og af væsentlig betydning for sagens afgørelse, samt om virksomheden i givet fald kunne antages at være bekendt med, at disse oplysninger indgik i statsforvaltningen beslutningsgrundlag.
Det var Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at statsforvaltningen burde have foretaget partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, af virksomheden, inden statsforvaltningen afgav udtalelse i sagen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde i den forbindelse vægt på, at statsforvaltningen i forbindelse med udtalelsen vedrørende tilsynet i perioden 2004 til december 2006 lagde vægt på en række faktiske oplysninger til ugunst for virksomheden, idet statsforvaltningen havde lagt vægt på det af kommunen observerede i forbindelse med tilsynsbesøg og henvendelser til virksomheden, samt de indkomne klager, som virksomheden ikke sås at være bekendt med, var indgået i sagen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 22. marts 2010 til en advokat
– j.nr. 2008-3416