Viborg Kommune havde forespurgt Indenrigs- og Socialministeriet, hvorvidt der kunne ydes befordringsgodtgørelse til et kommunalbestyrelsesmedlem af transportomkostninger fra medlemmets uddannelsessted i Århus til kommunalbestyrelsesmøderne i Viborg.
Indenrigs- og Socialministeriet meddelte kommunen, at udgangspunktet efter § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse er, at der ydes befordringsgodtgørelse fra bopælen til det sted, hvor det kommunale hverv udføres, men der kan som nævnt i vederlagsvejledningen (se nu vejledning nr. 9017 af 7. januar 2019, pkt. 4.1.1., litra a) tillige efter bestemmelsen være krav på befordringsgodtgørelse fra arbejdspladsen eller andet opholdssted til mødet. Der har i konkrete sager været tale om, at medlemmet efterfølgende returnerede til arbejdsstedet. Transportudgifter fra et uddannelsessted til mødet falder således inden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Indenrigs- og Socialministeriet meddelte videre kommunen, at kommunen måtte sikre sig, at de grundlæggende betingelser for at yde befordringsgodtgørelse efter § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse var opfyldt. Dette indebærer, at befordringen skal vedrøre møder omfattet af § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse, at medlemmet har haft positive udgifter til befordring, og at medlemmet ikke har haft lovligt forfald til de møder, som det pågældende medlem ønsker befordringsgodtgørelse i tilknytning til. Hvis medlemmet har haft lovligt forfald, vil medlemmet allerede af den grund ikke have krav på befordringsgodtgørelse.
Indenrigs- og Socialministeriet meddelte videre kommunen, at en betydelig afstand mellem uddannelsesstedet og mødestedet kunne medføre, at der forelå lovligt forfald/ikke var mødepligt og dermed ophør af pligt til godtgørelse af befordringsudgifter, eller at medlemmet ikke var berettiget til befordringsgodtgørelse trods mødepligt.
Indenrigs- og Socialministeriet udtalte i den forbindelse, at det var ministeriets opfattelse, at afstanden mellem uddannelsesstedet i Århus og mødestedet i Viborg efter ministeriets opfattelse ikke var så betydelig, at et krav om befordringsgodtgørelse alene af den grund bortfaldt.
Indenrigs- og Socialministeriet meddelte videre kommunen, at kommunen efter ministeriets opfattelse måtte foretage en konkret vurdering af, om det pågældende medlems befordring, som der ønskedes udgiftsgodtgørelse for, havde været begrundet i varetagelsen af det kommunale hverv. Kommunen kunne herved lægge vægt på, om medlemmet – uagtet det kommunale hverv – ville have haft i det væsentlige tilsvarende befordring i forbindelse med transport fra uddannelsesstedet til hjemmet, hvis medlemmet ikke skulle have deltaget i mødet.
Indenrigs- og Socialministeriets telefonnotat af 18. februar 2010
- Forvaltningsjura, j.nr. 2009-9184