03.4.2. Om kommunale fællesskaber og kompetencen til at træffe beslutninger i kommunale anliggender

21-05-2003
4. Kommunale fællesskaber Kommunalbestyrelsen Kommunale fællesskaber

Udtalt, at det fremgår af den kommunale styrelseslovs § 2, stk. 1, at kommunens anliggender styres af kommunalbestyrelsen. Den kommunale styrelseslov forudsætter således, at kompetencen til at træffe beslutninger i kommunale anliggender ligger hos organer, der udelukkende består af kommunalbestyrelsesmedlemmer.

De kommunale fællesskaber betragtes som en art specialkommuner, der har en i forhold til de deltagende kommuner selvstændig offentligretlig kompetence til løsning af de opgaver, hvortil kompetencen er blevet overført fra de deltagende kommuner. Er der oprettet et selvstændigt styrelsesorgan for fællesskabet, er det udgangspunktet, at den kommunale styrelseslovs regler finder anvendelse på reguleringen af de interne forhold i fællesskabet.

Det er derfor udgangspunktet, at medlemmerne af styrelsesorganet i kommunale fællesskaber vælges af og blandt medlemmerne af de deltagende kommunalbestyrelser.

Kommunalbestyrelsen vil imidlertid efter den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 5, kunne overlade hverv til andre end kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det antages dog at være en forudsætning herfor, at kommunalbestyrelsen har instruktionsbeføjelse over for de repræsentanter, der udpeges til styrelsesorganet for det kommunale fællesskab, uanset at disse ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Baggrunden herfor er, at kommunalbestyrelsen – ved instruktion af kommunens repræsentanter i det kommunale fællesskab – skal kunne bestemme, hvorledes kommunalbestyrelsen ønsker kommunens interesser varetaget i fællesskabsorganet.

I tilfælde, hvor et medlem til styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab vælges direkte af andre end de deltagende kommunalbestyrelser, vil kommunalbestyrelsen ikke have instruktionsbeføjelse over for det pågældende bestyrelsesmedlem.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kunne på den baggrund ikke godkende, at et formanden for et centerråd skulle være medlem af bestyrelsen for det kommunale fællesskab. Formanden for centerrådet blev udpeget af rådet, der bestod af repræsentanter for bl.a. en række erhvervs- og interesseorganisationer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kunne derimod godkende, at formanden for centerrådet deltog som observatør ved møder i fællesskabets bestyrelse.

Endvidere udtalt, at det efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke er i overensstemmelse med den kommunale styrelseslovs § 2, stk. 1, at centerrådet efter det kommunale fællesskabs vedtægter skulle være ansvarligt for driften af fællesskabet over for det kommunale fællesskabs bestyrelse, og at centerrådet i den forbindelse var tillagt kompetence til at træffe beslutninger vedrørende en række forhold. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kunne på den baggrund ikke godkende en række af bestemmelserne i det kommunale fællesskabs vedtægter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 21. maj 2003 til et interessentskab
– 1.k.kt. j.nr. 2003-2050-22