03.1.6. Om hvorvidt kommunalbestyrelsen havde måttet behandle en sag for lukkede døre

26-05-2003

En borger havde rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, idet det efter borgerens opfattelse havde været i strid med lovgivningen, at en kommunalbestyrelse på et møde den 10. november 1999 havde behandlet sagen om en samarbejdsaftale mellem kommunen og en privat erhvervsvirksomhed for lukkede døre.

Tilsynsrådet for det pågældende amt havde forinden udtalt, at kommunen efter tilsynsrådets opfattelse ikke på det nævnte punkt havde handlet i strid med lovgivningen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke forud for kommunalbestyrelsens møde den 10. november 1999 ville blive fremdraget oplysninger af fortrolig karakter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte i den forbindelse, at hensynet bag § 10, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse blandt andet er at sikre den demokratiske kontrol med kommunalbestyrelsens beslutninger. Det er en væsentlig forudsætning for at føre denne demokratiske kontrol, at forhold af offentlig interesse kan blive afdækket og debatteret, ligesom offentlighed i forvaltningen og mødeoffentlighed kan bidrage til at undgå mistillid til forvaltningen og forhindre, at der opstår og udbredes urigtige forestillinger om forvaltningens virksomhed. 

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at adgangen til at behandle sager for lukkede døre har undtagelsens karakter. En sag kan ikke behandles for lukkede døre, alene fordi kommunalbestyrelsen anser det for hensigtsmæssigt, ligesom hensynet til at opnå en fri og åben debat ikke kan begrunde dørlukning.

Sager, der kan begrunde dørlukning, er sådanne, hvor der ved sagens behandling vil blive eller forventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger.

En formodning om, at der eventuelt vil kunne fremkomme oplysninger af fortrolig karakter under en eventuel debat i forbindelse med behandlingen af et punkt på dagsordenen, vil ikke i sig selv kunne begrunde dørlukning. Hvis det under behandlingen af et dagsordenspunkt viser sig påkrævet at inddrage forhold, der nødvendiggør behandling for lukkede døre, vil kommunalbestyrelsen kunne fortsætte sagens behandling for lukkede døre.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, i normalforretningsordenen (cirkulære nr. 129 af 27. juni 1969), at sager om køb og salg af faste ejendomme skal behandles for lukkede døre, medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærkede hertil, at normalforretningsordenen imidlertid ikke medfører begrænsninger eller udvidelser af bestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Normalforretningsordenens bestemmelser er alene et udgangspunkt for borgmesteren ved placering af sagerne i det forslag til dagsorden, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ved mødets begyndelse.

Efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. I bestemmelsen er der foretaget en opregning af hensyn, der efter en konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Det beror på den enkelte oplysnings beskaffenhed, om oplysningen er fortrolig.

Det var på baggrund af de foreliggende oplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der ikke forud for kommunalbestyrelsens møde den 10. november 1999 kunne forventes, at der i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sagen om en samarbejdsaftale mellem kommunen og den private erhvervsvirksomhed om et kur- og helsecenter ville blive fremdraget oplysninger af fortrolig karakter.

Se nærmere begrundelsen i ministeriets udtalelse.

Opmærksomheden henledes på, at forvaltningslovens § 27 efter afgivelsen af denne udtalelse er ændret ved § 1, nr. 11, i lov nr. 638 af 12. juni 2013 og ved § 2, nr. 1-3, i lov nr. 503 af 23. maj 2018.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 26. maj 2003 til en borger
- Stabsenheden, j.nr. 2003/2070/811-1 og 2003/2070/811-2