Udtalt, at det følger af § 16 i retssikkerhedsloven, at kommunerne skal føre tilsyn med løsningen af de kommunale opgaver inden for lovens område. Det fremgår af forarbejderne, at dette også gælder, når de kommunale opgaver udføres af selvejende institutioner. Tilsynet indebærer ifølge forarbejderne, at kommunerne skal påse, om opgaverne løses med den kvalitet såvel fagligt som økonomisk, som kommunen har besluttet, og om borgerne får den hjælp, loven giver krav på.
Endvidere udtalt, at retssikkerhedsloven og lovens forarbejder ikke indeholder holdepunkter for, at personalemæssige forhold generelt er undtaget fra tilsynspligten. Personalemæssige forhold, som har betydning for opgavernes forsvarlige løsning, måtte efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse derfor være omfattet af tilsynspligten. Det kan f.eks. dreje sig om antallet af normerede stillinger, personalets uddannelse og optræden over for institutionens brugere.
Hvorvidt et konkret forhold fra en ansats side har eller kan have indflydelse på opgavernes forsvarlige løsning, må bero på en konkret vurdering.
Desuden udtalt, at det må antages, at kommunerne har en tilsynspligt i kraft af reglerne om forsvarlig anvendelse af kommunens midler.
Ministeriet har tidligere i en udtalelse af 6. juli 1999 udtalt, at der – udover det tilsyn, som påhviler kommunalbestyrelsen efter den sociale lovgivning og almindelige kommunalretlige regler om forsvarlig anvendelse af kommunale midler – som udgangspunkt ikke påhvilede kommunalbestyrelsen nogen pligt til at føre tilsyn med den selvejende institution. Dog har ministeriet antaget, at der på ulovbestemt grundlag gjaldt en forpligtelse for kommunen til at skride ind over for en selvejende institution, som kommunen havde indgået driftsoverenskomst med, i tilfælde, hvor der dokumenteret og åbenbart forelå en tilsidesættelse af lovgivningen af en vis grovhed.
Folketingets Ombudsmand har herefter i en sag vedrørende kommunernes tilsynspligt over for de selvejende institutioner i udtalelse af 15. december 1999 anført, at Indenrigsministeriet ikke har anført retskilder til støtte for sin opfattelse af tilsynspligt på ulovbestemt grundlag. Det fremgår endvidere af Folketingets Ombudsmands udtalelse, at en sådan tilsynspligt på ulovbestemt grundlag og indholdet af denne heller ikke er omtalt i Socialministeriets dagældende vejledning nr. 155 af 9. september 1991 om tilsyn på Socialministeriets område eller i den juridiske litteratur, ligesom der ikke er nogen retspraksis på området. Det er Folketingets Ombudsmands opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger tilsynspligt på ulovbestemt grundlag, må betragtes som uafklaret.
I den foreliggende konkrete sag, der vedrørte en selvejende institutions bortvisning af en pædagogmedhjælper, var det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at kommunen ifølge reglerne på det sociale område havde en pligt til at føre tilsyn med, at den selvejende institutions opgaver løses med den kvalitet – både fagligt og økonomisk – som kommunen inden for lovgivningens rammer har besluttet, der skal være i kommunen. Desuden var det ministeriets opfattelse, at kommunen havde en tilsynspligt i kraft af reglerne om forsvarlig anvendelse af kommunens midler. Disse tilsynspligter opfatter ikke spørgsmål om den selvejende institutions overholdelse af officialmaksimen og forvaltningslovens regler om partshøring, aktindsigt og begrundelse.
Om der derudover på ulovbestemt grundlag påhvilede kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med den selvejende institution, måtte efter ministeriets opfattelse anses for uafklaret. En tilsynspligt, der indebærer, at kommunalbestyrelsen var forpligtet til at tage stilling til den selvejende institutions overholdelse af officialmaksimen og forvaltningslovens regler om partshøring, aktindsigt og begrundelse i den foreliggende sag, kunne imidlertid ikke fastslås.
En bestemmelse i overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og bestyrelsen for den selvejende institution, hvorefter en afskedigelse, forinden procedure ved uansøgt afsked indledes, forhandles med kommunen, ændrede efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke omfanget af den tilsynspligt, der påhvilede kommunen over for den selvejende institution. Ministeriet lagde herved vægt på, at omfanget af et eventuelt ulovbestemt tilsyn må være uafhængigt af, hvilke aftaler der er indgået mellem kommunen og institutionen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 5. september 2002 til en kommunalbestyrelse
– 2.k.kt. j. nr. 2000/1221/185-1