02.3.4. Om en amtskommunes adgang til at udleje ledige grunde til en privat med henblik på etablering af parkeringsfaciliteter

30-05-2002
3. De kommunale opgaver (kommunalfuldmagten) Kommunalfuldmagten - leje/udleje Kommunalfuldmagten - overkapacitet

Udtalt, at spørgsmålet om, hvorvidt en amtskommune lovligt kan udleje de i sagen omhandlede grunde, ikke ses at være reguleret i den skrevne lovgivning. Amtskommunens adgang hertil skal derfor afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om amtskommuners opgavevaretagelse.

Efter de nævnte grundsætninger kan kommuner som udgangspunkt ikke drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed, medmindre der foreligger lovhjemmel hertil.

Det er således efter de nævnte grundsætninger udgangspunktet, at kommuner ikke kan udleje kommunale arealer på kommercielle vilkår.

Som en modifikation til dette udgangspunkt antages det, at en kommune på visse betingelser – for at undgå værdispild – i et vist omfang lovligt kan udnytte overkapacitet og således varetage opgaver, der normalt ikke er kommunale.

Det er en betingelse for udnyttelse af overkapacitet, at den pågældende kommunale kapacitet ikke er dimensioneret med det formål at opnå mulighed for at varetage opgaver, der normalt ikke er kommunale, samt at overkapaciteten af hensyn til løsningen af den kommunale opgave ikke kan afskaffes. Ved afgørelsen af, om en kommune lovligt kan sælge overskudskapacitet, indgår det efter de kommunale tilsynsmyndigheders praksis endvidere som et element i afvejningen, om opgaven i forvejen varetages på rimelig måde af private erhvervsdrivende.

Det antages endvidere, at det forhold, at kommuner ikke uden lovhjemmel må yde tilskud til enkeltpersoner eller til enkelte virksomheder, og den omstændighed, at kommuners opgavevaretagelse ikke må påføre private konkurrence, indebærer, at prisen ved salg af overskudskapacitet skal fastsættes således, at den mindst svarer til markedsprisen for den pågældende vare eller tjenesteydelse.

I den foreliggende sag havde amtskommunen besluttet, at den ikke selv ønskede at anvende de omhandlede arealer, herunder til anvendelse for amtskommunalt drevne parkeringspladser. Denne beslutning angik både de arealer, der allerede blev anvendt til parkeringsplads, og de arealer, der ikke på det foreliggende tidspunkt blev anvendt til dette formål.

Det var på den baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at amtskommunen efter de ovennævnte kommunalretlige grundsætninger lovligt kunne udleje de omhandlede arealer. Det var en forudsætning herfor, at lejemålene blev indgået på markedsvilkår.

Spørgsmålet var herefter, om amtskommunen lovligt kunne stille vilkår om, at lejeren af de omhandlede arealer dels opførte et parkeringshus, der efter en periode på 30 år skulle tilfalde amtskommunen, dels anvendte samtlige de lejede arealer til parkeringspladser.

Ministeriet bemærkede i den forbindelse, at da det ikke var hensigten, at lejeren af arealerne skulle drive parkeringsanlæggene på amtskommunens vegne, rejste den påtænkte konstruktion ikke spørgsmål om lovligheden af delegation af faktisk forvaltningsvirksomhed og afgørelseskompetence – sidstnævnte i relation til pålæggene af parkeringsafgifter. Af samme grund havde det ikke betydning for vurderingen af arrangementets lovlighed, at den private virksomhed, der lejede arealerne, måtte forventes at opkræve betaling for brugen af parkeringsfaciliteterne. Spørgsmålet var alene, om det var lovligt i udbudsmaterialet og den efterfølgende lejekontrakt at stille vilkår om, hvordan lejeren på egne vegne skulle anvende arealerne.

Generelt udtalt, at spørgsmålet om, hvorvidt en amtskommune lovligt i en lejekontrakt vedrørende et amtskommunalt areal kan stille som vilkår, at arealet anvendes til brug for parkeringsanlæg, ikke er reguleret i den skrevne lovgivning. En amtskommunes adgang hertil skal derfor bedømmes efter kommunalfuldmagtsreglerne. Efter kommunalfuldmagtsreglerne kan en amtskommune i en kontrakt om udleje af amtskommunens ejendomme alene stille de vilkår, som fremmer et sagligt kommunalt formål.

Ministeriet fandt, at det var et sagligt amtskommunalt formål at sikre eksistensen af parkeringsfaciliteter i nærheden af et amtskommunalt sygehus for dermed at lette forholdene for bl.a. sygehusets ansatte, ambulant behandlede patienter og besøgende til indlagte patienter. Det måtte endvidere efter ministeriets opfattelse antages at være sagligt for en amtskommune til fremme af dette formål at få opført et parkeringshus og en parkeringskælder.

På den baggrund fandt ministeriet også, at en amtskommune lovligt i en kontrakt om udleje af amtskommunale arealer i tilknytning til amtskommunens sygehus kunne stille vilkår om, at lejeren på arealerne opførte et parkeringshus og/eller anvendte arealerne til parkeringsanlæg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 30. maj 2002 til en amtskommune
– 2. k.kt. j. nr. 2002/1221/070-4