02.3.1. Om en kommunes adgang til at udføre en renovationsopgave for en anden kommune

09-01-2002
3. De kommunale opgaver (kommunalfuldmagten) Kommunalfuldmagten - opgaveudførelse Kommunalfuldmagten - ydelse til anden kommune

Generelt udtalt, at spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan byde på og udføre indsamling af dagrenovation for en anden kommune, måtte bedømmes på baggrund af reglerne i lov nr. 378 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, idet den i miljøbeskyttelseslovens § 49 forudsatte hjemmel til kommunalt samarbejde på affaldsområdet alene vedrørte affaldsbortskaffelse, herunder genanvendelsesvirksomhed, og ikke indsamling af dagrenovation.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt ikke, at lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder er begrænset til opgavetyper, hvor der ikke kan antages at bestå nogen nævneværdig konkurrence med private virksomheder. Loven er endvidere ikke til hinder for, at en kommune udfører opgaver af den omhandlede karakter ved brug af materiel og mandskab, der er henholdsvis anskaffet og ansat til brug for kommunens løsning af kommunens egne opgaver, herunder opgaver på affaldsindsamlingsområdet. Dette gælder, uanset at det pågældende materiel er betalt med midler, som kommunen har fået ved opkrævning af de gebyrer, kommunen i medfør af reglerne i miljøbeskyttelsesloven opkræver til dækning af kommunens udgifter ved udførelsen af renovationsopgaverne inden for den pågældende kommune, og uanset, at det berørte personale er ansat til at udføre disse opgaver.

På den baggrund var det ministeriets opfattelse i den konkrete sag, at kommunen ikke tilsidesatte den nævnte lov ved at anvende materiel, som kommunen havde anskaffet som led i udførelsen af opgaver for kommunen selv, og som var indkøbt for midler, som kommunen havde opkrævet ved gebyrer i medfør af reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 48.

Endvidere udtalt, at det ikke er en forudsætning for, at en kommune kan udføre den pågældende opgave efter lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, at opgaven ikke forudsætter en udvidelse af kommunens mandskab og materiel.

De begrænsninger, som loven sætter for at modvirke konkurrenceforvridning i forhold til det private erhvervsliv, angår således ikke arten eller omfanget af den kommunale opgaveudførelse, men indeholdes i lovens regler om udbud og omkostningskalkulation.

Sammenfattende var det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at kommunen lovligt kunne byde på og påtage sig at udføre den omhandlede opgave vedrørende indsamling af dagrenovation i en anden kommune i medfør af lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder.

Endvidere udtalt, at når en kommunalbestyrelse afgiver tilbud på og indgår en aftale om udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, stilles i § 2, stk. 4, i lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder krav om udarbejdelse af en omkostningskalkulation. Kommunalbestyrelsen må ikke afgive tilbud på eller indgå aftale om udførelse af en opgave, der indebærer en vederlæggelse, som er lavere end det kalkulerede beløb. Heri ligger, at en kommune også skal medregne indirekte omkostninger i form af bl.a. andel af fællesomkostninger til f.eks. ledelse, administration, udstyr, pensionsforpligtelser, forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægsværdier m.v. Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 533 af 28. juni 1995 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder udstedt i medfør af lovens § 2, stk. 5.

Ministeriet tilføjede, at prisfastsættelsen ved afgivelsen af et tilbud efter loven om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder ikke kan udgøre nogen garanti for, at der ikke kan opstå en situation, hvor udførelsen af den pågældende opgave efterfølgende viser sig at være forbundet med et underskud for kommunen, f.eks. hvis forudsætningerne for afgivelsen af tilbuddet viser sig ikke at holde. Det kan således ikke i medfør af loven forhindres, at et eventuelt underskud må bæres af kommunens borgere i form af højere gebyrer eller nedsat service, og et sådant resultat vil ikke i sig selv være ensbetydende med, at den pågældende kommune har tilsidesat lovens regler.

Det forhold, at det forventede overskud på opgaven eventuelt måtte være vendt til et underskud, har således ikke i sig selv betydning for spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har overholdt de nævnte regler.


Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 9. januar 2002 til et privat firma
– 2. k.kt. j. nr. 1998/11120/631-1