01.8.2. Om, at tilsynsmyndigheder i forbindelse med behandling af sager om afslag på aktindsigt skal foretage en fuldstændig prøvelse af sagens retlige og faktiske forhold, herunder indhente de sager og dokumenter, der er meddelt afslag på indsigt i

01-06-2001
8. Andre udtalelser og afgørelser Tilsynsmyndigheden - legalitetstilsyn

Generelt udtalt, at den myndighed, der som almindelig eller særlig klagemyndighed behandler en sag om afslag på aktindsigt, skal foretage en fuldstændig prøvelse af sagens retlige og faktiske forhold, herunder indhente de sager og dokumenter, der er meddelt afslag på indsigt i.

Endvidere udtalt, at dette efter Indenrigsministeriets opfattelse tillige gælder for tilsynsmyndigheder.

Indenrigsministeriet anmodede på den baggrund et tilsynsråd om at genoptage behandling af en kommunes afslag på aktindsigt i en teknisk rapport og i den forbindelse indhente rapporten.

Indenrigsministeriets brev af 1. juni 2001 til en borger
– 4. k.kt. j.nr. 1998/1221/553-1