01.1.5. Om adgangen til at henlægge beslutningskompetence til særlige udvalg

03-09-2001
1. Kommunalbestyrelsen og dens udvalg Kommunalbestyrelsen - delegation Kommunalbestyrelsen - særlige udvalg m.v., nedsættelse af Nævn og råd - beslutningskompetence Særlige udvalg m.v. - kompetence Særlige udvalg m.v. - nedsættelse

Udtalt, at en fravigelse af det almindelige kommunale styrelses- og beslutningssystem ved, at kommunale opgaver henlægges til særlige nævn, råd eller lignende eller til enkeltpersoner, kræver udtrykkelig lovhjemmel, idet der hermed sker et brud med princippet om kommunalbestyrelsen som øverste ansvarlige organ, jf. den kommunale styrelseslovs § 2, stk. 1.

I den forbindelse udtalt, at der ikke som foreslået af en kommunalbestyrelse kunne nedsættes et nævn med selvstændig kompetence til at efterprøve og eventuelt omstøde kommunens afgørelser vedrørende pålagte parkeringsafgifter (parkeringsklagenævn), idet der ikke var lovhjemmel hertil.

Endvidere udtalt, at det - under forudsætning af, at der ikke gøres indskrænkninger i økonomiudvalgets eller de stående udvalgs kompetence - antages, at der i styrelseslovens § 17, stk. 4, er hjemmel til at nedsætte særlige udvalg under økonomiudvalget eller et stående udvalg, som tillægges beslutningsret inden for et bestemt nærmere afgrænset området (“varetagelse af særlige hverv”).

Hertil udtalt, at et sådant særligt udvalg kan tillægges afgrænsede administrative funktioner under økonomiudvalget eller et stående udvalg under den forudsætning, at der fastlægges de fornødne retningslinier for administrationen og tilrettelægges den fornødne kontrol med udøvelsen af de hermed overladte funktioner. Derimod kan der ikke tillægges et særligt udvalg almindelige administrerende funktioner.

Endvidere udtalt, at adgangen til at tillægge et særligt udvalg en beslutningskompetence efter ministeriets opfattelse er særdeles begrænset, og at adgangen hertil er yderligere begrænset, såfremt beslutningskompetencen ikke er af midlertidig karakter.

Adgangen hertil vil navnlig være begrænset for så vidt angår myndighedsudøvelse, det vil sige den del af den kommunale forvaltning, der består i at regulere borgernes retsforhold.

På denne baggrund udtalt, at det i den konkrete sag foreslåede parkeringsklagenævn endvidere ikke ville kunne nedsættes som et særligt udvalg med hjemmel i den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4.

Indenrigsministeriets brev af 3. september 2001 til en kommunalbestyrelse
– 1. k.kt. j.nr. 2001/11029-19