Generelt udtalt, at hensynet bag den kommunale styrelseslovs § 10, stk. 1, bl.a. er at sikre den demokratiske kontrol med kommunalbestyrelsens beslutninger. Det er en væsentlig forudsætning for at føre denne demokratiske kontrol, at forhold af offentlig interesse kan blive afdækket og debatteret, ligesom offentlighed i forvaltningen og mødeoffentlighed kan bidrage til at undgå mistillid til forvaltningen og forhindre, at der opstår og udbredes urigtige forestillinger om forvaltningens virksomhed.
Endvidere udtalt, at det fremgår af styrelseslovens § 10, stk. 1, at adgangen til at behandle sager for lukkede døre har undtagelsens karakter. En sag kan ikke behandles for lukkede døre, alene fordi kommunalbestyrelsen anser det for hensigtsmæssigt, ligesom hensynet til at opnå en fri og åben debat ikke kan begrunde dørlukning. Sager, der kan begrunde dørlukning, er sådanne, hvor der ved sagens behandling vil blive eller forventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger.
Udtalt, at normalforretningsordenens § 1, stk. 2, angiver visse sagskategorier, der som udgangspunkt skal behandles for lukkede døre, herunder sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. Angivelsen er ikke udtømmende.
Normalforretningsordenens bestemmelse er imidlertid ikke en udvidelse eller indskrænkning af styrelseslovens § 10. Bestemmelsen er alene et udgangspunkt for borgmesteren ved placeringen af sager i det forslag til dagsorden, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ved mødets begyndelse.
I forhold til den konkrete sag udtalt, at det forhold, at der er tale om en personsag, ikke i sig selv er tilstrækkeligt som begrundelse for at behandle en sag for lukkede døre. Udtrykket “personlige forhold” i normalforretningsordenens § 1, stk. 2, skal forstås i overensstemmelse med styrelseslovens § 10, stk. 1, og dermed i overensstemmelse med afgrænsningen af forvaltningsloven af hvilke oplysninger om enkeltpersoner, der er fortrolige og dermed undergivet tavshedspligt.
Udtalt, at oplysninger om kommunalt ansattes rent tjenstlige forhold normalt ikke vil kunne karakteriseres som fortrolige i forvaltningslovens forstand. Dette gælder også oplysninger om disciplinærforseelser, medmindre forseelsen udspringer af forhold i den pågældendes privatliv.
Endvidere udtalt, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2 – der bl.a. indebærer, at sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste (konkrete personalesager) som udgangspunkt er undtaget fra offentlighedslovens anvendelsesområde, og dermed som hovedregel ikke er undergivet aktindsigt – efter ministeriets opfattelse ikke har betydning ved vurderingen af, om en oplysning er fortrolig efter forvaltningslovens § 27.
Indenrigsministeriets brev af 1. juni 2001 til et amtsrådsmedlem
– 1. k.kt. j.nr. 2000/1070/080-2