01.1.1. Om muligheden for at nedlægge kommunens økonomiudvalg

28-02-2001
1. Kommunalbestyrelsen og dens udvalg Udvalg - nedlæggelse

Udtalt, at der ikke med hjemmel i den kommunale styrelseslovs § 65 a vil kunne træffes beslutning om en ændring af styrelsesvedtægten, der indebærer, at økonomiudvalget nedlægges, medmindre de stående udvalg – bortset fra et stående udvalg til at træffe afgørelse i sager om hjælp til enkeltpersoner – samtidig nedlægges.

Endvidere udtalt, at den kommunale styrelseslovs § 65 c, stk. 2, giver hjemmel til, at en kommunalbestyrelse med indenrigsministerens godkendelse kan træffe bestemmelse om en anden styreform end udvalgsstyre efter den kommunale styrelseslovs kap. III og de styreformer, der er nævnt i den kommunale styrelseslovs § 64, 64 a, 65 og 65 a.

I den forbindelse udtalt, at en styreform med udvalgsstyre uden økonomiudvalg efter Indenrigsministeriets umiddelbare opfattelse ikke vil være hensigtsmæssig, idet en sådan styreform ikke i tilstrækkelig grad vil tilgodese hensynet til at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsens beslutninger og dermed ikke den fornødne klarhed i opgave- og kompetenceafgrænsningen, samt at en sådan styreform ikke i tilstrækkelig grad vil tilgodese hensynet til at sikre koordination af kommunens virksomhed, herunder i forberedelsen af kommunalbestyrelsens beslutninger.

Baggrunden herfor er, at økonomiudvalget efter reglerne i den kommunale styrelseslov varetager en række væsentlige tværgående og koordinerende funktioner.

Det fremgår således af den kommunale styrelseslovs § 18, stk. 2, at økonomiudvalget har indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige kommunens administrationsområder, og at udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden sagen forelægges kommunalbestyrelsen til beslutning.

Kravet om, at økonomiudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens økonomiske og almindelige administrative forhold, sikrer, at der tilføres sagsforberedelsen et yderligere grundlag end det, der fremkommer fra de stående udvalg.

Kravet skal bl.a. ses i sammenhæng med, at de stående udvalg varetager bestemte interesser, mens økonomiudvalget varetager helhedshensyn, og at de stående udvalg først og fremmest står for anvendelsen af kommunens ressourcer, mens økonomiudvalget først og fremmest har ansvaret for tilvejebringelsen af kommunens midler. Den procedure, som er fastlagt i den kommunale styrelseslovs § 18, stk. 2, sikrer således en afbalancering af ønsker om udgifter med kommunens indtægter og tjener dermed til at give kommunalbestyrelsen det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Økonomiudvalget varetager endvidere den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører kommunens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold, og forestår eller samordner kommunens planlægning, jf. den kommunale styrelseslovs § 18, stk. 3 og 4.

Økonomiudvalget er desuden i medfør af den kommunale styrelseslovs § 37 tillagt kompetence til at udarbejde budgetforslag og forslag til flerårige budgetoverslag, og økonomiudvalget kan i den forbindelse i medfør af den kommunale styrelseslovs § 21, stk. 3, kræve bidrag fra de stående udvalg.

Indenrigsministeriet kunne således ikke godkende en kommunes udkast til en styrelsesvedtægt med udvalgsstyre uden økonomiudvalg, hvorefter økonomiudvalgets opgaver skulle varetages af kommunalbestyrelsen, bortset fra opgaverne vedrørende udarbejdelse af årsbudget og aflæggelse af årsregnskab, der skulle varetages af borgmesteren.

Indenrigsministeriets breve af 28. februar 2001 og 4. september 2001 til en kommunalbestyrelse
– 1. k.kt. j.nr. 2001/1042/231-1