00.8.7. Om lovligheden af en kommunes afslag på støtte til en folkeoplysende kreds med aktiviteter af religiøs art

22-12-2000
8. Andre udtalelser og afgørelser Beslutningsgrundlag Foreninger - støtte til Holdningsprægede aktiviteter Særlige udvalg m.v. - kompetence

Det er efter folkeoplysningslovens § 33, stk. 4, folkeoplysningsudvalget, der træffer afgørelse om tilskudsberettiget virksomhed efter lovens kapitel 4 og 5 – og dermed afgør, hvilke aktiviteter der er tilskudsberettigede. Det er i den forbindelse folkeoplysningsudvalget, der skal sikre, at afgørelser om virksomheds tilskudsberettigelse er truffet efter objektive kriterier, der sikrer lige tilskudsvilkår for virksomhed med samme indhold og funktion, og som sidestiller anden folkeoplysende aktivitet med aktiviteter af politisk, idébestemt og religiøs art.

Udtalt, at bestemmelserne i folkeoplysningsloven overlader et efter omstændighederne vidtgående skøn til folkeoplysningsudvalget til på grundlag af saglige kriterier at vurdere, hvilken virksomhed der anses for at tilbyde folkeoplysende virksomhed og er tilskudsberettiget. Skønnet skal dog udøves inden for rammerne af gældende lovgivning, herunder folkeoplysningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, der indeholder en bestemmelse om, at aktiviteter for børn og unge af blandt andet religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge.

Endvidere udtalt, at folkeoplysningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, indebærer, at der kun kan gives afslag på tilskud til en kreds med aktiviteter af religiøs art, hvis afslaget gives på baggrund af en praksis, der gælder for alle kredse, uanset om kredsenes aktiviteter er af religiøs art eller ej. En kommune kan ikke afskære kredse fra at modtage tilskud med henvisning til kredsens religiøse aktiviteter.

Indenrigsministeriet fandt, at det på baggrund af Undervisningsministeriets vejledning fra 1997 om lov om støtte til folkeoplysning og Undervisningsministeriets udtalelse i sagen måtte antages, at aktiviteter, der kan anses for ”egentlig gudsdyrkelse”, ikke anses for folkeoplysende virksomhed, jf. § 3 a, og ikke anses for tilskudsberettiget. Aktiviteter af religiøs art er virksomhed, der er båret af en bestemt trosopfattelse/funderet på en bestemt trosopfattelse, mens begrebet ”egentlig gudsdyrkelse” omfatter egentlige kirkelige handlinger, som f.eks. afholdelse af gudstjeneste, dåb, konfirmation og konfirmationsforberedelse.

Udtalt, at det er den enkelte aktivitet, der skal vurderes, når der skal tages stilling til, om en kreds skal ydes tilskud til aktiviteter. I det omfang, enkelte aktiviteter anses for egentlig gudsdyrkelse, kan disse ikke indgå i tilskudsgrundlaget, men skal fratrækkes time for time.

Endvidere udtalt, at det forhold, at en kreds er en del af et trossamfund eller en kirke, eller at en kreds har et religiøst formål for de aktiviteter, der udøves, ikke i sig selv kan begrunde, at der gives afslag på ansøgninger om tilskud til kredsens folkeoplysende aktiviteter.

Endelig udtalt, at officialprincippet forpligter den myndighed, der skal træffe afgørelse i en sag til at tilvejebringe korrekte og tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes en materielt rigtig afgørelse. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med parten i sagen. Det er således myndighedens pligt at påse, at blandt andet sagens faktum er tilstrækkelig oplyst.

Udtalt, at det var kommunens pligt at sørge for at søge oplyst, hvilke konkrete aktiviteter i kredsen, der ikke kan indgå i tilskudsgrundlaget med henvisning til, at der er tale om egentlig gudsdyrkelse.