00.8.3. Om offentligt udbud ved salg af kommunal fast ejendom til gennemførelse af ustøttede private andelsboliger

03-02-2000

Boligtypen ustøttede private andelsboliger blev indført ved lov nr. 935 af 20. december 1999 om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Ved lovændringen har kommunerne fået mulighed for at yde delvis garanti for realkreditlån til etablering af andelsboliger.

Udtalt, at salg af kommunal fast ejendom til gennemførelse af ustøttede private andelsboliger vil være omfattet af § 68, stk. 2, i den kommunale styrelseslov, såfremt der i forbindelse hermed ydes kommunal garanti i medfør af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.