Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter kun private juridiske personer og finder derfor ikke direkte anvendelse i forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem af bestyrelsen for et offentligt ejet selskab m.v.. Et kommunalbestyrelsesmedlem vil imidlertid ud fra tilsvarende hensyn kunne være inhabilt ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende sådanne selskaber m.v. efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.
Bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5, indebærer som udgangspunkt, at f.eks. et medlem af en selvejende institutions bestyrelse ikke som kommunalbestyrelsesmedlem må medvirke ved afgørelsen af sager, hvori den selvejende institution er part, eller i hvis udfald institutionen på anden måde har en særlig interesse.
Det er imidlertid antaget, at et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i ledelsen af foreninger, en fond m.v., uanset bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5, ikke i almindelighed medfører inhabilitet ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende foreningen, fonden m.v. i tilfælde, hvor det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget af kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser. Synspunktet bag denne modifikation er det, at der ikke foreligger nogen interessekonflikt, idet det pågældende medlem også i foreningens eller fondens bestyrelse har til opgave at varetage kommunalbestyrelsens interesser.
Er der tale om, at kommunalbestyrelsen udøver tilsyn eller kontrolvirksomhed i forhold til foreningen, fonden m.v., vil der dog være tale om en sådan interessekonflikt, at modifikationen ikke finder anvendelse. Indebærer sagen stillingtagen til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems handlinger eller undladelser som bestyrelsesmedlem, vil inhabilitet kunne foreligge, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
I det foreliggende tilfælde var et kommunalbestyrelsesmedlem udpeget af kommunalbestyrelsen til at varetage kommunalbestyrelsens interesser i bestyrelsen for en selvejende institution (Peter Schaufuss-Balletten). Institutionens bestyrelse havde herefter udpeget det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem som formand for bestyrelsen i den selvejende institution.
Det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem havde deltaget i behandlingen af en sag på kommunalbestyrelsens møde, hvor man traf beslutning om bevilling af tilskud til den selvejende institution samt godkendelse af en egnsteateraftale, der er en forudsætning for statsrefusion af tilskudsbeløbet. Der var således ikke tale om spørgsmål om udøvelse af et tilsyn eller stillingtagen til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems handlinger eller undladelser.
Det forhold, at den pågældende var valgt til formand for den selvejende institutions bestyrelse, førte efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke til, at kommunalbestyrelsen ikke fortsat havde instruktionsbeføjelser i forhold til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem. Formandshvervet havde således ikke betydning for inhabilitetsvurderingen, og det pågældende bestyrelsesmedlem fandtes derfor ikke at være inhabilt i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sagen.
Indenrigsministeriets brev af 22. december 1999 til en borger
– 4. k.kt. j.nr. 1999/1220/661-1