98.8.4. Om en kommunes inddragelse af økonomiske hensyn i en ansættelsessag samt forvaltningslovens regler om begrundelse

26-11-1998
8. Andre udtalelser og afgørelser Ansættelse m.v. - afgørelse, begrundelse for Ansættelse m.v. - beslutningsgrundlag Ansættelse m.v. - procedure Beslutningsgrundlag Kommunalbestyrelsen - ansættelsesprocedure

På vegne af en borger blev en kommunes beslutning om at meddele afslag på en ansøgning vedrørende en ledig stilling som sundhedsplejerske indbragt for Indenrigsministeriet.

Kommunen havde tiltrådt en aftale mellem Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg Kommune samt Dansk Sygeplejeråd om refusion af uddannelsesudgifter for sundhedsplejersker, der inden et år efter endt uddannelse ansættes i en anden amtskommune/kommune end den amtskommune/kommune, der har ydet uddannelsestilskud.

Kommunen anførte som begrundelse for afslaget på ansøgningen om ansættelse som sundhedsplejerske, at kommunen på baggrund af kravet om refusion af uddannelsestilskud af økonomiske grunde måtte vælge en anden ansøger.

Udtalt, at ansættelse i almindelighed beror på et frit skøn. Ansættelsesskønnet er dog undergivet de retlige grænser, der sædvanligvis opstilles for forvaltningens skønsudøvelse. Heraf følger, at der ikke må inddrages sagligt uvedkommende hensyn i ansættelsesskønnet. Ansættelsesskønnet forudsætter en afvejning af de relevante hensyn, der danner grundlag for vurderingen af, hvorvidt den pågældende er egnet til stillingen. Der skal altid foretages en nærmere vurdering af ansøgerens kvalifikationer, og som udgangspunkt har en myndighed pligt til at ansætte den bedst kvalificerede ansøger. En varetagelse af hensynet til kommunens økonomiske interesser er imidlertid ikke i almindelighed usagligt i ansættelsessager.

Endvidere udtalt, at Indenrigsministeriet ikke fandt, at kommunens indgåelse af aftalen med Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening og Amtsråds-foreningen om vejledende retningslinier for ydelse af tilskud til sygeplejersker, der uddanner sig til sundhedsplejerske ved Danmarks Sygeplejerske Højskole, kunne ændre vurderingen af, hvorvidt det ville være sagligt at inddrage et økonomisk kriterium ved ansættelse. Det bemærkedes herved, at den indgåede aftale var begrundet i et ønske om at afhjælpe manglen på sundhedsplejersker ved at yde tilskud til sygeplejerskers videreuddannelse til sundhedsplejersker.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse måtte en inddragelse af økonomiske hensyn på en sådan måde, som det skete i den foreliggende sag med henblik på overholdelse af de økonomiske rammer, der var fastlagt i kommunens budget, anses for sagligt. Allerede som følge heraf var der ikke grundlag for at overveje, om kommunens beslutning skulle annulleres.

Kommunen havde overfor Indenrigsministeriet givet udtryk for, at det
hovedhensyn, der var bestemmende for kommunens skønsmæssige afgørelse, var, at man på baggrund af en samlet vurdering fandt, at en anden ansøger bedre opfyldte de kvalifikationer, man i forbindelse med udvælgelsen lagde vægt på, herunder at den anden ansøger havde praktisk erfaring som sundhedsplejerske.

Indenrigsministeriet fandt herefter, at kommunens skriftlige begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22 og § 24, var utilstrækkelig og misvisende, da den skriftlige begrundelse for afslaget alene henviste til økonomiske grunde.

Indenrigsministeriets brev af 26. november 1998 til en borger
– 4. k.kt. j.nr. 1997/1220/101-51