En amtskommune havde i forbindelse med de retningslinjer, amtsrådet havde vedtaget for vederlæggelse af amtsrådets medlemmer, stillet Indenrigsministeriet en række spørgsmål vedrørende udpegning og vederlæggelsen af de personer, der udpeges som amtskommunens repræsentant i bestyrelser, nævn m.v.
Indenrigsministeriet udtalte i den anledning:
a. Om amtsrådet kunne delegere sin kompetence til at udpege sine repræsentanter i bestyrelser, nævn m.v.
Indenrigsministeriet udtalte, at det var Indenrigsministeriets opfattelse, at det fulgte af § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at valg af medlemmer til de i § 17, stk. 1 og 2, nævnte udvalg m.v. fandt sted umiddelbart efter valg af kommunalbestyrelsens formand og næstformand (næstformænd). Dvs. valgene skulle finde sted på det konstituerende møde. Heri lå et krav om, at udpegelsen af alle de omhandlede medlemmer skete af kommunalbestyrelsen selv. Kompetencen kunne ikke delegeres til et udvalg eller til forvaltningen.
Indenrigsministeriet udtalte herefter, at amtsrådet således ikke lovligt kunne delegere sin udpegningskompetence til økonomiudvalget eller et af de stående udvalg.
Se tilsvarende resumédatabasen 97.5.3.
b. Om amtsrådet kunne delegere sin adgang til at afgøre, om et kursus må anses for at have betydning for varetagelsen af hvervet til økonomiudvalget, til amtsborgmesteren eller til en af amtsborgmesteren bemyndiget person
Efter den dagældende bestemmelse i § 16, stk. 1, litra c, i lov om kommunernes styrelse omfattede kommunalbestyrelsesmedlemmets faste vederlag deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen ansås for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv.
Indenrigsministeriet henviste til, at ministeriet i et tidligere brev af 24. september 1996 til Amtsrådsforeningen havde udtalt, at afgørelseskompetencen i henhold til § 16, stk. 1, litra c, ikke kunne delegeres til økonomiudvalget eller et stående udvalg.
Der er tilsvarende ikke adgang til at delegere kompetencen efter bestemmelsen til amtsborgmesteren eller til en af amtsborgmesteren bemyndiget person.
Indenrigsministeriet henviste videre til, at ministeriet i brevet af 24. september 1996 havde udtalt, at de praktiske problemer, der måtte være forbundet med dette delegationsforbud, eventuelt kunne afhjælpes ved udarbejdelse af generelle regler – f.eks. i et særligt regulativ – for, hvilke kurser m.v. amtsrådet anså for at have betydning for varetagelsen af de i § 16, stk. 1, litra a og b, nævnte hverv.
Indenrigsministeriet udtalte herefter, at det således var amtsrådet, der skulle tage stilling til, om et kursus eller lignende kunne anses for at have betydning for hvervet. Det fulgte heraf, at i det omfang dette skøn udmøntedes i generelle regler, skulle disse i det væsentlige udtømme skønnet, således at det i det væsentlige beroede på objektivt konstaterbare kendsgerninger, om et kursus, som et amtsrådsmedlem – eller et ikke-amtsrådsmedlem, jf. § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse – ønskede at deltage i, var omfattet af den pågældende bestemmelse.
I det omfang de af amtsrådet vedtagne retningslinjer for vederlæggelse af amtsrådets medlemmer overlod det til amtsborgmesteren, en af amtsborgmesteren bemyndiget eller til økonomiudvalget at afgøre, om et kursus havde betydning for varetagelsen af hvervet, var der således tale om en delegation, som amtsrådet efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke lovligt kunne beslutte.
Se tilsvarende resumédatabasen 97.5.3.
Opmærksomheden henledes på, at kommunalbestyrelsen ved lov nr. 456 af 7. juni 2001 har fået adgang til at bemyndige økonomiudvalget til at bestemme, hvilke kurser m.v. der ansås for at have betydning for varetagelsen af de i § 16, stk. 1, litra a og b nævnte kommunale hverv, og som dermed gav medlemmet ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5 (§ 16, stk. 1, litra c).
c. Om amtsrådet kunne delegere sin adgang til at træffe beslutning om afholdelse af seminarer, jf. § 9 a i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigsministeriet udtalte, at det fremgik af § 9 a i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsens beslutning om afholdelse af seminarer så vidt muligt skulle træffes i forbindelse med fastlæggelsen af mødeplanen, jf. § 8, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigsministeriet bemærkede endvidere, at det i vidt omfang måtte bero på amtsrådets afgørelse, om der forelå et seminar i henhold til § 9 a, da begrebet ikke er emnemæssigt afgrænset, samt at der er mødepligt for amtsrådsmedlemmer ved seminarer.
Det var på denne baggrund Indenrigsministeriets opfattelse, at amtsrådet ikke lovligt kunne delegere sin beslutningskompetence om afholdelse af seminarer til økonomiudvalget.
d. Om der kunne ydes tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af de hverv, der var nævnt i § 16, stk. 1, litra e, (pr. 1. januar 2004 litra f) i lov om kommunernes styrelse
Efter § 16, stk. 5, 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra e (ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 ændret til litra f pr. 1. januar 2004) i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigsministeriet bemærkede i tilknytning til denne bestemmelse, at beslutning om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for et medlems udførelse af de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra e, (pr. 1. januar 2004 litra f) i lov om kommunernes styrelse, kan træffes fra gang til gang. Beslutningen kan imidlertid også træffes mere generelt, forudsat det er præcist angivet, hvilke hverv der skal kunne begrunde udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Indenrigsministeriet udtalte herefter, at et henvisningen til litra e i de retningslinjer, som det omhandlede amtsråd havde vedtaget for vederlæggelse af amtsrådets medlemmer – der svarede til ordlyden af § 16, stk. 1, litra e) i lov om kommunernes styrelse – burde udgå eller væsentligt præciseres med hensyn til, hvilke hverv der skulle kunne begrunde udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
e. Om ophør af vederlæggelse til udvalgsformand
Indenrigsministeriet bemærkede, at de af amtsrådet vedtagne retningslinjer burde ændres i overensstemmelse med den dagældende vederlagsbekendtgørelse, således at vederlæggelsen af en udvalgsformand ophørte med udgangen af den måned, hvor vedkommende i en uafbrudt periode på tre måneder (og ikke som vedtaget af amtsrådet efter seks måneder) ikke havde varetaget hvervet.
Opmærksomheden henledes på, at det af vederlagsbekendtgørelsen, som fastsat ved bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021, fremgår, at vederlæggelsen af bl.a. en udvalgsformand ophører med udgangen af den måned, hvor vedkommende i en uafbrudt periode på en måned ikke havde varetaget hvervet.
f. Om det generelt kan besluttes at yde befordringsgodtgørelse i forbindelse med udførelsen af de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, (pr. 1. januar 2004 litra g) i lov om kommunernes styrelse.
Efter § 16, stk. 11, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde de i stk. 10 nævnte godtgørelser (dvs. også befordringsgodtgørelse, jf. stk. 10, litra a) til kommunalbestyrelsens medlemmer i forbindelse med udførelse af de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, (ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 ændret til litra g pr. 1. januar 2004) i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigsministeriet bemærkede i tilknytning til denne bestemmelse, at beslutning om at yde befordringsgodtgørelse i forbindelse med udførelse af de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, (pr. 1. januar 2004 litra g) i lov om kommunernes styrelse, kan træffes af amtsrådet. Beslutningen kan træffes fra gang til gang. Såfremt beslutningen træffes generelt, må det være en forudsætning, at det er præcist angivet, hvilke aktiviteter der skal kunne begrunde udbetaling af befordringsgodtgørelse.
Indenrigsministeriet udtalte herefter, at et henvisningen til litra f i de retningslinjer, som det omhandlede amtsråd havde vedtaget for vederlæggelse af amtsrådets medlemmer – der svarede til ordlyden af § 16, stk. 1, litra f) i lov om kommunernes styrelse – burde udgå eller væsentligt præciseres med hensyn til, hvilke hverv der skulle kunne begrunde udbetaling af befordringsgodtgørelse.
Indenrigsministeriets brev af 28. april 1998
- 4. k.kt., j.nr. 1998/1304/020-1