98.2.2. Om inhabilitet for amtsrådsmedlemmer, der er udpeget af amtsrådet som medlemmer af bestyrelsen for et fuldt ud offentligt ejet aktieselskab

20-07-1998
2.a. Speciel inhabilitet Inhabilitet, speciel - beslutningsdygtighed Inhabilitet, speciel - juridisk person Inhabilitet, speciel - kommunal repræsentant

Generelt udtalt, at forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, kun omfatter private juridiske personer og derfor ikke finder direkte anvendelse i forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem af bestyrelsen for et offentligt ejet selskab. Det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem vil imidlertid ud fra tilsvarende hensyn kunne være inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende sådanne selskaber efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Det er således ikke i sig selv afgørende for vurderingen af spørgsmålet om et kommunalbestyrelsesmedlems inhabilitet, om det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er medlem af bestyrelsen for et selskab, der er fuldt ud offentligt ejet, eller et selskab, der er helt eller delvis privat ejet.

Bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5, indebærer som
udgangspunkt, at f.eks. et medlem af en selskabsbestyrelse ikke som kommunalbestyrelsesmedlem må medvirke ved afgørelsen af sager, hvori selskabet er part, eller i hvis udfald selskabet på en anden måde har en særlig interesse.

Det antages dog – jf. den såkaldte kommunalretlige modifikation - at kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i ledelsen af foreninger, fonde m.v. ikke i almindelighed medfører inhabilitet ved kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende foreningen eller fonden i de tilfælde, hvor det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget af kommunalbestyrelsen til at varetage kommunens interesser. I sådanne tilfælde kan der i almindelighed ikke antages at være fare for, at afgørelsen vil blive påvirket af uvedkommende hensyn, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2.

Ud fra tilsvarende betragtninger antages, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der er udpeget af kommunalbestyrelsen som medlem af bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, som udgangspunkt ikke vil være inhabilt ved behandlingen af det kommunale fællesskabs forhold i kommunalbestyrelsen.

Ved rent privatretlige selskabsformer som f.eks. aktieselskaber vil et kommunalbestyrelsesmedlem kun have begrænsede muligheder for at varetage kommunale interesser, idet almindelige selskabsretlige grundsætninger antages at udelukke, at selskabsbestyrelsen varetager andre interesser end selskabets.

I henhold til aktieselskabsloven er en aktionær endvidere afskåret fra at meddele en eventuel repræsentant i et aktieselskabs bestyrelse bundet mandat. En kommune vil derfor som aktionær være henvist til at gøre sin indflydelse gældende på selskabets generalforsamling.

På den baggrund udtalt, at den kommunalretlige modifikation af de almindelige
inhabilitetsregler ikke finder anvendelse på kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er udpeget eller indstillet af kommunalbestyrelsen som medlemmer af bestyrelsen for et aktieselskab.

Videre udtalt, at selv om det i sagen omhandlede aktieselskab er fuldt ud offentligt ejet, gælder de almindelige selskabsretlige grundsætninger om bestyrelsens pligt til udelukkende at varetage selskabets interesser.

I den foreliggende sag udtalt, at de amtsrådsmedlemmer, der er medlemmer
af bestyrelsen for det pågældende aktieselskab, som udgangspunkt vil være inhabile ved amtsrådets, økonomiudvalgets, de stående udvalgs samt andre forberedende udvalgs behandling af sager, i hvis udfald aktieselskabet har en særlig interesse, men at dette udgangspunkt vil kunne modificeres, når de i forvaltningslovens § 3, stk. 2, nævnte betingelser er opfyldt.

I den foreliggende sag medførte dette, at flertallet af økonomiudvalgets medlemmer ville være inhabile i forbindelse med udvalgets behandling i medfør af styrelseslovens § 18, stk. 3, af en sag vedrørende regionplantillæg, hvori det pågældende aktieselskab havde en særlig interesse. Udvalget ville således i henhold til styrelseslovens § 20, stk. 2, ikke være beslutningsdygtigt.

Efterfølgende udtalt, at da økonomiudvalget ikke har egentlig beslutningskompetence i sager vedrørende regionplantillæg, var der ikke grundlag for at anvende forvaltningslovens § 4, stk. 2, hvorefter bestemmelsen om inhabilitet i § 3 bl.a. ikke gælder, hvis myndigheden ville miste sin beslutningsdygtighed, og at sagen på den baggrund måtte behandles af amtsrådet uden forudgående behandling i
økonomiudvalget.

Indenrigsministeriets brev af 20. juli 1998 til en borger og Indenrigsministeriets brev af 13. august 1998 til et amtsråd
- 4. k.kt. j.nr. 1997/1220/060-6