97.5.2. Om godkendelse af vederlag til bestyrelsesmedlemmer i kommunale fællesskaber

14-07-1997

Ved afgørelse af 14. juli 1997 fandt ministeriet efter en samlet vurdering af oplysningerne om den arbejdsindsats, herunder det timeforbrug ud over mødedeltagelsen, som var forbundet med hvervet som formand, efter omstændighederne at kunne godkende et fast vederlag til formanden for MLK-Vestjylland I/S på 30.000 kr. årligt for perioden til og med 1997.

Efter det oplyste var timeforbruget på 74 ½ time i 1994, 96 timer i 1995 og 90 timer i 1996. Det fremgik af oplysningerne over tidsforbruget, at der var en væsentlig arbejdsbyrde ud over deltagelse i møder m.v. forbundet med formandshvervet.

Indenrigsministeriets afgørelse af 14. juli 1997
- 1.k.kt., j.nr. 1997/1050-15