96.3.33. Afhændelse af en kommunes aktier til markedsprisen og deltagelse i betaling af selskabets underbalance

25-11-1996

Indenrigsministeriet var blevet forespurgt af en amtskommune, om amtskommunen for 1 kr. måtte afhænde sine aktier i et selskab under henvisning til, at selskabets egenkapital måtte anses for tabt, og om amtskommunen lovligt måtte deltage i betaling af aktieselskabets underbalance. 

Indenrigsministeriet redegjorde generelt for forpligtelsen til at afhænde en (amts)kommunes aktier til markedsprisen og udtalte generelt, at en betaling af et aktieselskabs underbalance ikke ville være lovlig, medmindre (amts)kommunens betaling heraf havde sammenhæng med garantier, kautioner eller lignende, som (amts)kommunen havde påtaget sig.

Indenrigsministeriets brev af 25. november 1996 til en amtskommune
- 2. k., j. nr. 1996/1124/055-1