96.3.3. Om en kommunes adgang til - på ulovbestemt grundlag - at tildele visse skoleelever buskort i forbindelse med skolenedlæggelser, herunder om kommunens afgrænsning af buskortmodtagere er forenelig med de kommunalretlige grundsætninger

07-03-1996
3. De kommunale opgaver (kommunalfuldmagten) Elevstøtte Kommunalfuldmagten - elevstøtte Lighedsgrundsætning - tildeling af ydelse

Udtalt, at folkeskoleloven eller anden lov ikke indeholder en regulering af kommuners adgang til vederlagsfrit at tildele elever buskort, når de undervises i en anden skole end distriktskolen.

Spørgsmålet om, hvorvidt en kommunal tildeling af buskort til visse elever er lovlig, skal herefter afgøres ud fra almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse.

Ud fra et almennyttekriterium antages det, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der kommer en bredere kreds af kommunens borgere til gode.

En kommune kan således normalt ikke uden lovhjemmel gennemføre foranstaltninger, som udelukkende eller i det væsentligste er motiveret i varetagelse af individuelle interesser hos enkeltpersoner.

Det er fast antaget, at en kommune ikke uden lovhjemmel kan tildele ydelser til enkeltpersoner, der er afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier.

Af almindelige offentligretlige lighedsgrundsætninger følger det endvidere, at en kommunes tildeling af ydelser til enkeltpersoner med henblik på varetagelse af en kommunal opgave skal ske efter kriterier, der er saglige i forhold til det kommunale formål med tildelingen.

I den konkrete sag fandt Indenrigsministeriet, at en kommunalbestyrelse lovligt kunne yde vederlagsfri befordring i videre omfang, end hvad der foreskrives i folkeskoleloven, da det måtte antages, at kommunalbestyrelsen herved først og fremmest havde varetaget hensynet til en hensigtsmæssig gennemførelse af skolenedlæggelserne i kommunen med mindst mulig gener for de - tilfældigt - berørte borgere.

Den omhandlede buskortordning har således ikke haft til formål udelukkende eller i det væsentligste at varetage helt individuelle interesser, men har været begrundet i mere almene hensyn.

Buskortordningen har endvidere ikke været afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier.

Dernæst udtalt, at kommunen ikke ud fra almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger kunne antages at have været forpligtet til at udstrække en ordning som den omhandlede til også at omfatte elever, som i forbindelse med skolenedlæggelserne af deres forældre var blevet udskrevet af folkeskolen og flyttet til private skoler. Der var ikke tale om en ordning, der generelt stillede folkeskoleelever i kommunen bedre end elever i privatskoler i kommunen.

Den omstændighed, at en elev, som ved skolenedlæggelsen af sine forældre var blevet flyttet til en privatskole, efterfølgende atter flyttes tilbage til folkeskolen, kunne efter Indenrigsministeriets opfattelse heller ikke begrunde, at kommunen ud fra almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger kunne antages at have været forpligtet til at tildele buskort vederlagsfrit til den pågældende.

Indenrigsministeriets brev af 7. marts 1996 til Folketingets Ombudsmand
- 2. k.kt. j.nr. 1995/1130/329-2