Udtalt, at tilsynsmyndighedens godkendelse af vedtægter m.v. efter § 60, stk. 1, i den kommunale styrelseslov omfatter både en legalitets- og en hensigtsmæssighedsprøvelse af eventuelle bestemmelser om vederlæggelse af medlemmer af bestyrelsen for de pågældende selskaber.
Endvidere udtalt at principperne i Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 4. marts 1981 om vederlæggelse af de af kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer af bestyrelsen for kommunale fællesskaber, selvejende institutioner m.v. fortsat finder anvendelse.
Ifølge disse principper bør vederlæggelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem i et kommunalt fællesskab m.v. som udgangspunkt ske på grundlag af reglerne om mødediæter i den kommunale styrelseslov. Kun i de tilfælde, hvor forberedelsen til møderne går ud over, hvad der normalt kan forventes, eller hvor der foreligger en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed, vil der være anledning til at overveje en egentlig vederlagsordning.
I den foreliggende sag var et tilsynsråd blevet anmodet om at godkende et forslag til ændring af en overenskomst for et plejehjem, der var ejet af to kommuner i fællesskab. Efter forslaget tillagdes formanden for plejehjemmets bestyrelse et fast vederlag, svarende til 10 % af det til enhver tid gældende borgmestervederlag i den ene af kommunerne. Forslaget var begrundet med oplysninger om, at formanden anvendte et betydeligt antal timer på hvervet.
Udtalt, at oplysninger om et forholdsvist højt tidsforbrug for et bestyrelsesmedlem ikke i sig selv kan begrunde, at der godkendes et fast vederlag til vedkommende. Karakteren og omfanget af det pågældende kommunale fællesskabs virksomhed må tillige indgå i tilsynsmyndighedens vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at fravige de almindelige principper i ovennævnte cirkulæreskrivelse.
Under hensyn til, at der i den foreliggende sag var tale om et hverv som formand for bestyrelsen for ét plejehjem, der tidligere havde været normeret til 72 beboere og nu var normeret til 43 personer, fandt Indenrigsministeriet ikke, at karakteren og om fanget af den pågældende kommunale virksomhed kunne begrunde, at den almindelige diætordning, som den er kommet til udtryk i cirkulæreskrivelsen, blev fraveget.
Indenrigsministeriets brev af 8. december 1995 til to kommunalbestyrelser
- 4. k.kt. j.nr. 1995/1361-5