Udtalt, at Indenrigsministeriet kunne udtale sig vejledende om tilsynsrådets retsopfattelse, uanset tilsynsrådet ikke havde truffet afgørelse i sagen.
En kommune nægtede at efterkomme afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse og det sociale ankenævn om, at kommunen skulle godtgøre to andre kommuners udgifter til social bistand (opholdskommunerefusion) med den begrundelse, at afgørelserne var truffet på et ufuldstændigt retsgrundlag.
Tilsynsrådet meddelte herefter kommunen, at denne inden en nærmere angivet frist enten skulle efterkomme de sociale ankemyndigheders afgørelser, eller anlægge civilt søgsmål mod de pågældende kommuner med påstand om betalingskravets bortfald.
Kommunen anmodede på denne baggrund Indenrigsministeriet om at tage stilling til tilsynsrådets udtalelser, idet tilsynsrådet efter kommunens opfattelse havde undladt at lade væsentlige retsspørgsmål indgå i vurderingen af, om der forelå en tilsidesættelse af lovgivningen.
Udtalt, at de sociale ankemyndigheders afgørelser i sagen måtte anses for endelige, utvetydige og ubetingede, og at det ikke tilkommer de almindelige kommunale tilsynsmyndigheder at tage stilling til, om en særlig klagemyndighed har truffet afgørelse på et utilstrækkeligt retsgrundlag, medmindre afgørelsen er behæftet med en grov eller åbenbar mangel. Dette gælder, uanset der konkret kan være anledning til at rejse tvivl om rigtigheden af den retsopfattelse, der er kommet til udtryk i en afgørelse.
Endvidere udtalt, at ministeriet ikke i det foreliggende tilfælde, hvor der var tale om en betalingsforpligtelse overfor andre kommuner, havde bemærkninger til det forhold, at tilsynsrådet som et alternativ til pålægget om at efterkomme ankemyndighedernes afgørelser, havde anvist kommunen den mulighed at anlægge retssag inden for en kort frist.
Indenrigsministeriets brev af 30. juni 1994 til en kommunes advokat
- 4. k.kt. j.nr. 1994/122/449-4