94.3.3. Om et kommunalt fællesskabs opgaver på genanvendelsesområdet

08-03-1994

Udtalt, at det i henhold til miljølovgivningen er en kommunal opgave at indsamle og forarbejde genanvendeligt affald. Det praktiske arbejde i forbindelse med en kommunal indsamling af genanvendeligt affald kan overlades til private virksomheder, foreninger m.v., og der kan ydes betaling for udførelse af disse opgaver. Betalingens størrelse må dog ikke indebære, at der ydes tilskud til virksomheden, foreningen m.v.

Endvidere udtalt, at kommunale fællesskaber, der er etableret for at løse deltagerkommunernes opgaver på affaldsområdet, i henhold til miljølovgivningen også kan modtage og forarbejde genanvendeligt affald fra kommuner, der ikke er tilsluttet det kommunale fællesskab. Leverandøren af affaldet skal betale de omkostninger, der er forbundet med modtagelse og forarbejdning af affaldet.

Der er hverken i miljølovgivningen eller anden lovgivning hjemmel til, at kommuner/kommunale fællesskaber med indtjening for øje kan betale for at modtage genanvendeligt affald, uanset om kommunen/fællesskabet muligvis vil kunne afsætte genbrugsprodukterne med fortjeneste. I den konkrete sag blev det kommunale fællesskab således anmodet om at ophøre med at købe genanvendeligt affald med henblik på genbrugsproduktion.

Herudover udtalt, at der ifølge miljølovgivningen er adgang til, at en kommune kan lade udgifter i forbindelse med kommunens opgaveløsning på affaldsområdet - f.eks. indsamlingsomkostninger samt etablerings og driftsudgifter til en kommunal genanvendelsesvirksomhed - gebyrfinansiere eller skattefinansiere. Der kan derfor ikke stilles krav om, at kommunale genanvendelsesvirksomheder skal være rentable, således at salgsprisen på genbrugsprodukterne nødvendigvis skal dække produktionsomkostningerne. Genbrugsprodukterne skal ifølge de uskrevne retsregler om kommunernes opgavevaretagelse i sådanne tilfælde afsættes til markedspris, idet salg under markedspris dels ville indebære et ulovligt tilskud til køber, dels medføre ubillig konkurrence over for det private erhvervsliv.

I den konkrete sag fandt Indenrigsministeriet ikke anledning til at udtale, at det kommunale fællesskab solgte sine genbrugsprodukter under markedspris, eller at fællesskabet via en salgsaftale med et privat firma ydede tilskud til dette firma. Ministeriet tilsendte imidlertid Konkurrencerådet kopi af ministeriets udtalelse til eventuel videre foranstaltning med anmodning om at få oplyst, om sagen måtte give anledning til nærmere undersøgelse i Konkurrencerådet.

Indenrigsministeriets brev af 8. marts 1994 til en klager
– 2. k.kt. j.nr. 1992/1123/500-1