En amtskommune havde anmodet om godkendelse af vedtægter for en naturskole, der i vedtægterne betegnede sig selv som en selvejende institution. Naturskolebestyrelsen bestod af en repræsentant for hver af de deltagende kommuners og amtskommunens kulturelle udvalg/skoleudvalg. De deltagende kommuner og amtskommunen bidrog til de i naturskolens budget opførte fællesudgifter i forhold til de enkelte kommuners elevgrundlag.
Indenrigsministeriet udtalte blandt andet, at en selvejende institution er kendetegnet ved, at der er tale om en formue, der er uigenkaldeligt udskilt, og som ingen fysisk eller juridisk person uden for institutionen har ejendomsretten over. En selvejende institution er således et selvstændigt og uafhængigt retssubjekt, og det vil være i strid med fondsretlige grundsætninger, hvis hele bestyrelsen eller dennes flertal er underkastet instruktionsbeføjelse fra stifterne eller andre.
Under henvisning til det i vedtægterne anførte, herunder bestemmelserne om styrelsens sammensætning og dækning af skolens udgifter, fandt Indenrigsministeriet ikke, at den omhandlede naturskole kunne betegnes som en selvejende institution. Efter ministeriets opfattelse var skolen organiseret som et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigsministeriet godkendte herefter vedtægterne for det kommunale fællesskab på en række nærmere anførte vilkår.
Indenrigsministeriets brev af 24. august 1993 til en amtskommune
- 1. k.kt., 1992/1050-11