En amtskommune havde ansøgt Indenrigsministeriet om tilladelse til uden offentligt
udbud at bortsælge visse dele af et hospital til private organisationer med henblik på
etableringen af et center bestående af offentlige institutioner og private organisationer
med det fælles mål at forbedre livsvilkårene for ældre og handicappede.
I denne anledning meddelte Indenrigsministeriet samtykke til, at amtskommunen
uden offentligt udbud bortsolgte visse dele af hospitalet til private organisationer med
det fælles mål at forbedre livsvilkårene for ældre og handicappede, jf. den dagældende
§ 2, stk. 3, i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991. Ministeriet
fandt således, at der ved omdannelsen af det nuværende hospital til et center bestående af offentlige som private institutioner forelå forhold, der kunne begrunde, at der
ikke foretoges almindeligt offentligt udbud af de ejendomme, der skulle overtages af
private institutioner og indgå i et samlet center for ældre og handicappede, idet et krav
om offentligt udbud ville kunne lægge hindringer i vejen for salget og dermed virkeliggørelsen af projektet.
Det forudsattes herved, at ejendommen, i det omfang amtskommunen ikke lovligt
kunne yde støtte til de pågældende organisationer, blev afhændet til markedsprisen,
dvs. den højeste pris, der kunne opnås i handel og vandel, på grundlag af ejendomshandlere/ejendomsmæglere.
Det tilføjedes, at Indenrigsministeriet ikke herved havde taget stilling til den nærmere
organisation af centret, herunder om amtskommunens deltagelse i den påtænkte fond
for centret. På det foreliggende summariske grundlag kunne ministeriet ikke vurdere, om amtskommunens engagement i ledelsen og finansieringen af centret var i overensstemmelse med lovgivningen.
Indenrigsministeriet bemærkede dog i denne forbindelse, at en amtskommune ikke
kunne anses for afskåret fra at deltage i et samarbejde med private, f.eks. ved at indgå i
en forening, ved at udpege medlemmer til bestyrelsen eller ved at tilvejebringe midler
til fondens grundkapital. Det er imidlertid bl.a. en forudsætning, at den pågældende
forening eller fond ikke udfører opgaver, som amtskommunen ikke selv lovligt kunne
udføre.
Eksempelvis kunne det således nævnes, at det som udgangspunkt ikke er en amtskommunal opgave at sælge varer og tjenesteydelser samt at afholde kursusvirksomhed
for og yde egentlig konsulentvirksomhed til bl.a. private erhvervsdrivende, medmindre
der foreligger lovhjemmel hertil.
Endvidere bemærkedes, at det som udgangspunkt heller ikke er en amtskommunal
opgave at udleje lokaler til private, der varetager opgaver, som amtskommunen ikke
selv lovligt ville kunne udføre. Efter ministeriets opfattelse ville amtskommunen dog
ikke være afskåret fra at udleje lokaler til institutioner og enkeltpersoner, der varetog
ikke-amtskommunale opgaver, såfremt udlejningen skete som led i varetagelsen af
amtskommunale formål. I så fald skal udlejningen ske markedslejen.
Indenrigsministeriets brev af 17. juni 1992 til en amtskommune
- 1.kt., j.nr. 1992/1078/070-1