92.3.5. Om kommunal patientbefordring for et privat selskab

17-11-1992
3. De kommunale opgaver (kommunalfuldmagten) Kommunalfuldmagten - accessorisk virksomhed Kommunalfuldmagten - patientbefordring Salg - accessorisk virksomhed

Udtalt på baggrund af en udtalelse fra Sundhedsministeriet, at der ikke i Sundhedsministeriets lovgivning er hjemmel til, at kommuner påtager sig patienttransport for private virksomheder m.v.

Endvidere udtalt, at det ifølge almindelige offentligretlige retsgrundsætninger om kommuners opgavevaretagelse som udgangspunkt ikke er en kommunal opgave at drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed, medmindre der foreligger lovhjemmel hertil. Udgangspunktet fraviges dog for så vidt angår kommunal produktion til eget brug. Kommuner kan tillige for at undgå værdispild afsætte eventuelle biprodukter fra kommunal virksomhed samt i et vist begrænset omfang udnytte overkapacitet og således varetage opgaver, der ikke normalt er kommunale.

For så vidt angår salg af overkapacitet er det bl.a. en betingelse, at den pågældende kommunale aktivitet ikke er dimensioneret med det formål at opnå mulighed for at varetage opgaver, der normalt ikke er kommunale, samt at overkapaciteten af hensyn til varetagelsen af den kommunale opgave ikke kan afskaffes. Ved afgørelsen af, hvorvidt en kommune kan sælge overkapacitet, må det endvidere indgå som et element i afvejningen, om opgaven i øvrigt varetages på rimelig måde af private erhvervsdrivende.

Herudover vil kommuner i meget begrænset omfang kunne påtage sig accessoriske opgave, d.v.s. i princippet ikke-kommunal virksomhed, der knytter sig naturligt til en i øvrigt kommunalopgave på en sådan måde at det ville forekomme urimeligt ikke at give kommunen adgang til at udføre opgaven. Det er dog bl.a. en betingelse, at den accessoriske virksomhed i sit omfang skal være underordnet i forhold til hovedvirksomheden. Ved afvejningen af, om en sådan ikke-kommunal virksomhed kan udføres, skal der tillige tages hensyn til om opgaven i forvejen varetages på rimelig måde af private erhvervsdrivende.

Endelig udtalt, at det som udgangspunkt ikke er en kommunal opgave at udføre patientbefordring for et privat forsikringsselskab. Da der ikke i lovgivningen stilles krav om, at kommunen skal opretholde en bestemt kapacitet på området, og da opgaven antages at kunne varetages på rimelig måde af private erhvervsdrivende, kunne en sådan opgave heller ikke varetages af kommunen ud fra et overkapacitetssynspunkt. Der var endvidere efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke tale om accessorisk virksomhed, da den omhandlede patientbefordring ikke lå i naturlig forlængelse af den kommunale ambulancevirksomhed.

Indenrigsministeriets skrivelse af 17. november 1992 til en virksomhed
- 2. k.kt. j.nr. 1992/1124/101-2