En kommunalbestyrelse havde anmodet Indenrigsministeriet om at overveje et spørgsmål vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmers inhabilitet i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af klager over afgørelser truffet af folkeoplysningsudvalget.
Indenrigsministeriet udtalte:
Efter den dagældende lov om støtte til folkeoplysning (lov nr. 410 af 13. juni 1990) var folkeoplysningsudvalget på en række områder tillagt en selvstændig kompetence. På disse områder var kommunalbestyrelsen klagemyndighed i medfør af lovens § 38.
Det forhold, at kommunalbestyrelsen i loven var angivet som det kompetente klageorgan, betød dog ikke, at klager over folkeoplysningsudvalgets afgørelser nødvendigvis skulle behandles i kommunalbestyrelsen, idet det hermed alene var angivet, at klagen skulle behandles i det kommunale beslutningssystem.
Efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4, er den, der virker inden for den offentlige forvaltning, inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår.
Bestemmelsen, der var begrundet i retssikkerhedshensyn, gjaldt for alle, der virkede inden for den offentlige forvaltning.
Et kommunalbestyrelsesmedlem, der havde deltaget i en afgørelse i folkeoplysningsudvalget, ville derfor være inhabilt ved kommunalbestyrelsens behandling af en klage over denne afgørelse i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4. Indenrigsministeriet fandt derimod ikke grundlag for at antage, at medlemmer, der ikke havde deltaget i behandlingen af en sag i folkeoplysningsudvalget, skulle være inhabile ved kommunalbestyrelsens behandling af en klage over afgørelsen.
Justitsministeriet udtalte i samme sag, efter at Indenrigsministeriet havde anmodet Justitsministeriet om en udtalelse:
Navnlig under hensyn til udformningen af folkeoplysningslovens kompetencebestemmelser, til folkeoplysningslovens forudsætning om, at udvalgene sikredes en betydelig selvstændighed, og til, at reglerne om klage ikke blev ændret i forbindelse med ændringen af reglerne om sammensætningen af folkeoplysningsudvalget, var Justitsministeriet mest tilbøjelig til at mene, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der samtidig var indvalgt i folkeoplysningsudvalget, ikke ville kunne deltage i kommunalbestyrelsens behandling af klager over folkeoplysningsudvalgets afgørelser efter loven.
Justitsministeriet kunne i øvrigt tilslutte sig Indenrigsministeriets udtalelse med hensyn til retsstillingen for det medlem af kommunalbestyrelsen, der samtidig var medlem af folkeoplysningsudvalget, men som ikke havde deltaget i den konkrete afgørelse, der var påklaget til kommunalbestyrelsen. Den pågældende var ikke i almindelighed inhabil ved behandlingen af klagesagen, medmindre sagen havde en sådan sammenhæng med andre sager, hvori den pågældende som medlem af udvalget havde truffet afgørelse, at der forelå inhabilitet efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, eller der i øvrigt forelå særlige omstændigheder, som gjorde, at den pågældende ikke burde medvirke ved behandlingen af klagesagen.
Efter Indenrigs- og Justitsministeriets udtalelser er folkeoplysningslovens § 38 blevet ophævet. Folkeoplysningslovens § 35 er blevet ændret. Det fremgår nu af § 35, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal oprette et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter folkeoplysningslovens kapitel 3, hvortil kommunalbestyrelsen kan henlægge sine opgaver i henhold til denne lov. Ophævelsen af folkeoplysningslovens § 38 og nyaffattelsen af folkeoplysningslovens § 35 skete ved lov nr. 574 af 7. juni 2011.
Indenrigsministeriets brev af 28. januar 1992 til en kommunalbestyrelse
- 4.k. j. nr. 1991/122/0306-2
Justitsministeriets Lovafdelings brev af 11. december 1992 til Indenrigsministeriet,
- j. nr. Lovafd. 1992-546-134