Udtalt, at amtsråd (kommunalbestyrelser) som hovedregel har fri adgang til delegation. Det forhold, at kommunalbestyrelsen i lovgivningen er anført som det kompetente organ, indebærer således ikke et forbud imod delegation, medmindre andet er fastsat eller forudsat i lovgivningen. Herudover antages det dog ud fra forholdets natur, at visse beslutninger skal træffes af kommunalbestyrelsen.
Det har været antaget, at der gælder delegationsforbud i sager, hvor der skal træffes beslutninger, som indebærer betydelige indgreb i borgernes retsstilling, som det eksempelvis er tilfældet på ekspropriationsområdet. Rækkevidden af dette delegationsforbud, der har været begrundet i særlige retssikkerhedsmæssige synspunkter, er dog anset for tvivlsom bl.a. under hensyn til, at der er sket væsentlige ændringer i lovgivningen, der vedrører reguleringen af fast ejendom, ligesom der er gennemført en forvaltningsproceslovgivning.
I nyere forvaltningsretlig litteratur er der tillige udtrykt tvivl om den retlige virkning af de meget vage grundsætninger om, at beslutninger, der er principielle, eller som er politisk særligt betydningsfulde, bør træffes af kommunalpolitiske organer.
På denne baggrund må det antages, at en delegation kun er udelukket i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af den almindelige regel om fri adgang til delegation til organer, der er underordnet kommunalbestyrelsen (amtsrådet).
Indenrigsministeriet fandt ikke, at der i den konkrete sag, hvor amtsrådet i forbindelse med godkendelsen af et endeligt detailprojekt vedrørende en vejforlægning havde bemyndiget udvalget for teknik og miljø til at gennemføre de nødvendige arealerhvervelser m.v., havde gjort sig sådanne særlige omstændigheder gældende, at delegationen af beslutningskompetencen kunne anses for at være i strid med lovgivningen.
Indenrigsministeriets skrivelser af 20. august og 24. september 1991 til Trafikministeriet
- 1. k.kt. J.nr. 1991/1070/1400-1