90.3.5. Vedrørende kommunale lokaletilskud til idrætsforeninger

30-10-1990
3. De kommunale opgaver (kommunalfuldmagten) Foreninger - støtte til Kommunalfuldmagten - foreninger støtte til Kommunalfuldmagten - sportsaktiviteter Lighedsgrundsætning - aktiviteter, støtteberettigede Lighedsgrundsætning - støtte til foreninger m.v.

Udtalt generelt, at det er kommunalbestyrelsens beslutning, om den - ud over lovbestemte tilskud - vil yde støtte til kultur- og idrætsaktiviteter m.v. i kommunen. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der afgør, hvilke aktiviteter kommunen vil støtte. En kommune, der ønsker at støtte sportslivet i videre omfang, end lovgivningen forpligter til, er således ikke forpligtet til at støtte samtlige sportsaktiviteter i kommunen, men kan begrænse støtten til særlige udvalgte aktiviteter, f.eks. fodbold eller atletik.

Endvidere udtalt, at en kommune kan yde støtte til et bestemt formål på flere måder. Kommunen kan f.eks. stille en kommunal sportshal vederlagsfrit til rådighed for udøverne af den pågældende aktivitet eller yde tilskud til en eller flere ikke-kommunale haller til nedbringelse af huslejen for brugerne. Det er i så fald en forudsætning, at der for brugen af de omhandlede lokaliteter opstilles retningslinier, der sikrer, at borgerne får lige adgang efter saglige kriterier.

En kommune kan også støtte et bestemt formål gennem en eller flere foreninger i kommunen. Det er i så fald som udgangspunkt en forudsætning, at de aktiviteter, som en forening varetager, er kommunale, herunder at foreningen ikke har erhvervsøkonomiske interesser, og at optagelse i foreningen ikke er begrænset af kriterier, som ikke er saglige i forhold til aktiviteten. En kommune er dog normalt ikke afskåret fra at yde støtte til en i øvrigt lovlig kommunal aktivitet, som foregår i foreninger, der også varetager ikke-kommunale formål. Kommunen må imidlertid i så fald sikre sig, at det kommunale tilskud alene anvendes til den støtteberettigende aktivitet.

En kommune er ikke forpligtet til at yde støtte til en bestemt aktivitet gennem samtlige de foreninger i kommunen, som udøver aktiviteten. Kommunen kan således lovligt beslutte f.eks. at yde støtte alene gennem én forening, såfremt den pågældende forening har et formål, som kommunen selv kunne have varetaget.

Hvis en kommune derimod yder støtte til en bestemt aktivitet i én forening, der hviler på et særligt ideologisk grundlag, er kommunen ud fra en lighedsbetragtning normalt også forpligtet til at yde støtte til eventuelle tilsvarende aktiviteter i andre foreninger af lignende karakter samt i mindst en forening uden videregående formål.

En kommune er ikke afskåret fra at stille betingelser for ydelse af tilskud til foreninger. Betingelserne må imidlertid være sagligt begrundede, og der må ikke på usagligt grundlag gøres forskel på de vilkår, som fastsættes for ydelse af støtte til foreninger, som har krav herpå.

I den konkrete sag havde en kommune for at yde forhøjet lokaletilskud til idrætsforeninger i kommunen stillet som betingelse, at foreningernes aktiviteter skulle foregå i nogle nærmere angivne selvejende institutioner, hvori der ikke fandtes en svømmehal. Ifølge det oplyste havde kommunen stillet garanti for et eventuelt underskud i de selvejende institutioner, og udgifterne til forhøjet lokaletilskud til en svømmeklub uden for de omhandlede selvejende institutioner ville nødvendiggøre en forringelse af lokaletilskuddene til de foreninger, der benyttede de selvejende institutioner og derved betyde en forringelse af institutionernes økonomi.

Da en kommune ikke er forpligtet til at yde forhøjet lokaletilskud til samtlige sportsaktiviteter i kommunen, og da kommunens betingelser for at yde forhøjet lokaletilskud i øvrigt måtte anses for saglige, fandt ministeriet, at kommunen i det foreliggende tilfælde lovligt havde kunnet afslå at yde et forhøjet lokaletilskud til er svømmeklub.

Indenrigsministeriets skrivelser af 30. oktober 1990 og 15. oktober 1991 til en kommunalbestyrelse
- 2. k.kt.. J.nr. 1989/1138/0622-1