Skatteministeriet udtalte på grundlag af udtalelser fra Indenrigsministeriet og Justitsministeriet, at selv om kommunalforvaltningen, med borgmesteren som øverste daglige leder af kommunens administration, og ligningsmyndigheden efter ikrafttrædelsen af den nye skattestyrelseslov, må anses som en enkelt myndighed, er der ikke fri adgang til udveksling af oplysninger inden for myndigheden. Adgangen til at videregive oplysninger inden for samme myndighed begrænses af bestemmelsen i forvaltningslovens § 32.
Borgmesteren (kommunaldirektøren) kan herefter kun forlange en selvangivelse udleveret, når det er sagligt begrundet som led i hans funktion som øverste daglige leder af den kommunale administration.
I forbindelse hermed bemærket, at kommunalbestyrelsen og kommunale udvalg efter skattestyrelseslovens § 1, stk. 2, ikke kan behandle og træffe afgørelse i de (konkrete) sager, der er henlagt til den kommunale skattemyndighed, hvorimod kommunalbestyrelsen har det organisatoriske ansvar for skattemyndighedens virksomhed. Efter skattestyrelsesloven er der endvidere etableret en selvstændig klage- og revisionsprocedure. Revisionen dækker også spørgsmål om ligningens rigtighed i de konkrete sager. Det må derfor antages, at borgmesteren i praksis formentlig kun i et begrænset omfang vil have behov for at få udleveret en selvangivelse til brug ved behandlingen af klager på skatteområdet.
Hvis begæringen om udlevering står i forbindelse med en klage over dele af den kommunale forvaltning, som ikke har noget med borgernes skatteforhold at gøre, vil det fortsat være uberettiget at indfordre selvangivelser m.v.
Endelig udtalt, at det i øvrigt følger af forvaltningslovens § 32, at skatteinspektøren, når han får en begæring fra borgmesteren (kommunaldirektøren) om udlevering af skatteoplysninger, ikke uden videre bør fremsende hele sagen, men kun de oplysninger, der udbedes og i øvrigt oplysninger, der kan være sagligt behov for at få i forbindelse med behandlingen af det spørgsmål, som har givet anledning til udleveringsbegæringen.
Skatteministeriets skrivelse af 3. december 1990 til et byråd
- 1. k.kt. j.nr. 1990/1011/20-6