89.5.1. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved omdannelse af virksomhed til anpartsselskab

04-07-1989
5. Vederlag, godtgørelse mv. Tabt arbejdsfortjeneste - erstatning i stedet for vederlag Vederlag - i stedet for erstatning

Udtalt, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til at fravige bestemmelsen i § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse om, at valget mellem fast vederlag og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal foretages (forud) for ét regnskabsår ad gangen.

Det forhold, at et byrådsmedlem har omdannet sin virksomhed til et anpartsselskab og valgt at lade værdien af sin arbejdsindsats forblive indestående i selskabet, medfører ikke i sig selv, at den pågældende er afskåret fra at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Den tabte arbejdsfortjeneste, som i et sådant tilfælde vil komme til udtryk i et formuetab i selskabet, vil byrådet derfor kunne erstatte, såfremt tabet er tilstrækkeligt dokumenteret.

Indenrigsministeriets skrivelse af 4. juli 1989 til et tilsynsråd
- 1. k.kt. j.nr. 1989/1304/1403-1