87.3.3. Primærkommunal støtte til privat gymnasium

13-10-1987
3. De kommunale opgaver (kommunalfuldmagten) Kommunalfuldmagten - uddannelsesinstitutioner Tilsynsmyndigheden - legalitetstilsyn

Udtalt, at der ikke efter gældende lovgivning kan ydes primærkommunale tilskud til private gymnasier. Da der i den foreliggende sag var indgået aftale mellem en kommune og et privat gymnasium om tilskud til gymnasiedriften, kunne tilsynsmyndigheden efter Indenrigsministeriets opfattelse i henhold til styrelseslovens § 61 alene pålægge kommunalbestyrelsen – om nødvendigt ved anvendelse af tvangsbøder – at opsige den indgående aftale med det i aftalen fastsatte varsel. Styrelseslovens § 61 indeholder derimod ikke hjemmel til, at tilsynsmyndigheden kan afgøre spørgsmålet om den omhandlede aftales gyldighed i forholdet mellem kommunen og det private gymnasium.

Indenrigsministeriets skrivelse af 13. oktober 1987 til en kommunalbestyrelse
- 2. k.kt. j.nr. 1986/112/0316-2