86.1.4. Om beslutningsprotokollens indretning og opbevaring

20-06-1986

Indenrigsministeriet udtalte blandt andet: 

§ 20, stk.2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelsen (senest ændret til § 20, stk. 3, 4. pkt., jf. lov nr. 380/1995 og lov 1092/1997) udtaler intet om protokollens indretning, men efter dens formål må det kræves, at protokollernes beviskraft ikke bør kunne drages i tvivl. En protokollering med løsblade, der opfylder dette krav, er efter Indenrigsministeriets opfattelse tilladelig. 

Ministeriet tilføjede, at karakteren af og hensynet bag anvendelse af beslutningsprotokol nødvendiggjorde, at der til stadighed var en ajourført og tilgængelig beslutningsprotokol i kommunens varetægt. Undtagelse herfra burde efter Indenrigsministeriets opfattelse alene kunne finde sted i de tilfælde, hvor beslutningsprotokollen - eller dele af denne - var genstand for teknisk behandling. 

Indenrigsministeriets skrivelse af 20 juni 1986 til en borger
- 1.k.kt., j.nr. 1986/1070/0401-2