85.6.1. Delegation af afskrivning af uerholdelige tilbagebetalingspligtige boligsikringsbeløb

06-12-1985
6. Budget, regnskab og revision Afskrivning - delegation Delegation - afskrivning

Udtalt af boligstyrelsen, at der ikke inden for boligministeriets ressort er taget stilling til, om en kommunalbestyrelse kan delegere kompetencen videre til det sociale udvalg, hvorfor styrelsen henviser til bestemmelserne om delegation i den kommunale styrelseslovgivning.

Indenrigsministeriet har herefter udtalt, at såfremt udgiften til afskrivning af uerholdelige tilbagebetalingspligtige boligsikringsbeløb er bevilget på årsbudgettet eller i form af tillægsbevillinger, må spørgsmålet om, hvem der kan foretage afskrivning, afgøres ud fra de almindelige principper for, hvem der kan træffe beslutninger i det kommunale system.

Efter ministeriets opfattelse stilles der således ikke særlige krav på dette område for at muliggøre delegation af kompetencen til afskrivning af de pågældende beløb.

Indenrigsministeriets skrivelse af 6. december 1985 til et tilsynsråd
- 2.ø.kt., j.nr. 1985/1573-13