84.6.3. Skolekommissionens udtalelse over budgetforslaget

26-07-1984
6. Budget, regnskab og revision Budget m.v. - høring, skolekommission Kommissioner - skole-, høring, budget

Udtalt, at undervisningsministeriet er enigt med Indenrigsministeriet i, at den i medfør af skolestyrelseslovens § 22, stk. 4, krævede høring af skolekommissionen over budgettet må antages at være af begrænset værdi, når den indskydes mellem 1. og 2. behandlingen.

Endvidere udtalt, at der efter skolestyrelsesloven intet er til hinder for, at man lader skolekommissionen udtale sig om forslaget på et tidligere tidspunkt.

Endelig udtalt, at det må bero på kommunalbestyrelsens bestemmelse, i hvilket omfang og på hvilken måde budgetmaterialet skal udsendes til skolekommissionens medlemmer.

Indenrigsministeriets skrivelse af 26. juli 1984 til Holbæk byråd
- 2. k.kt. j.nr.1983/112/0608-2