84.6.2. Afstemninger om årsbudgettet og krav til specifikation af ændringsforslag til årsbudgettet

11-05-1984
6. Budget, regnskab og revision Afstemning - årsbudget Budget m.v. - ændringsforslag, specifikation Forslag - til budget Ændringsforslag

Udtalt, at de almindelige afstemningsprincipper om den rækkefølge, i hvilken der skal stemmes over ændrings- og underændringsforslag, også finder anvendelse under budgetbehandlingen. Hvis der er enighed om det, kan kommunalbestyrelsen dog vælge en anden rækkefølge for afstemningerne, f.eks. således at mindretallenes ændringsforslag sættes til afstemning først, eller således at flere forslag sættes til afstemning under et. Ethvert medlem kan imidlertid forlange, at ændrings- og underændringsforslag sættes til afstemning konto for konto.

Endvidere præciseret, at ændringsforslag skal have en sådan specifikationsgrad, at det umiddelbart fremgår, hvilken bevilling der foreslås ændret og med hvilket beløb.

Indenrigsministeriets skrivelse af 11. maj 1984 til et amtsrådsmedlem
- 1. k.kt. j.nr. 1983/1070/1400-1