84.5.1. Vederlæggelse af socialudvalgsmedlemmer for overværelse af politiafhøringer

09-11-1984
5. Vederlag, godtgørelse mv. Diæter - møde Diæter - socialudvalgsmedlemmer Møder - lovpligtigt fremmøde sidestilles med

Udtalt, at den eneste form for vederlæggelse efter den kommunale styrelseslov, der i givet fald ville kunne ydes medlemmer af det sociale udvalg - bortset fra den vederlagte udvalgsformand - i forbindeIse med overværelse af politiafhøringer af børn og unge, er mødediæter i henhold til § 16, stk. 3.

Det er en betingelse for ydelse af diæter for kommunale hverv, at virksomheden udøves under forhold, der kan sidestilles med møder. For at denne betingelse kan anses for opfyldt, må det kræves, at medlemmerne deltager i en forhandling og træffer beslutning - eller i hvert fald har mulighed herfor - i henhold til kommunalbestyrelsens eller et udvalgs udtrykkelige eller stiltiende bemyndigelse.

Alene i de tilfælde, hvor der er tale om lovpligtigt fremmøde, kan der ydes diæter, uanset at den ovenfor anførte betingelse om "møde" ikke er opfyldt.

Da det sociale udvalg ikke i henhold til hverken socialministeriets lovgivning eller retsplejeloven er forpligtet til at overvære afhøringerne, og da der ikke kan ydes diæter for tilsyns- og besigtigelsesopgaver, kan der ikke ydes udvalgsmødediæter til medlemmer af det sociale udvalg for overværelse af afhøringer af børn og unge.

Indenrigsministeriets skrivelse af 9. november 1983 til tilsynsrådet for Vestsjællands amt
– 1. k.kt. j.nr. 1983/1351/0613-1

Skrivelsen er først udsendt til tilsynsrådene i 1984, hvorfor resumeet er medtaget i nærværende hæfte.