82.8.2. Kommunalbestyrelsens mulighed for at give delegerede til Kommunernes Landsforenings delegeretmøder bundet mandat

15-03-1982
8. Andre udtalelser og afgørelser Afstemning - bundet mandat Bundet mandat Bundet mandat - afstemning i skolekommission Kommunalbestyrelsen - bundet mandat Kommunale fællesskaber - bundet mandat i

Udtalt, at Indenrigsministeriet ikke finder, at en kommunalbestyrelses flertal kan give sine delegerede instrukser med hensyn til, hvorledes der skal stemmes ved valg til Kommunernes Landsforenings bestyrelse.

Også med hensyn til de øvrige afstemninger på delegeretmøderne er ministeriet mest tilbøjeligt til at mene, at kommunalbestyrelsens flertal ikke kan give de ved forholdstal valgte delegerede bindende instrukser om, hvorledes de skal stemme.

Ministeriets opfattelse er baseret på en fortolkning af lovene for Kommunernes Landsforening, idet landsforeningen ikke er omfattet af den kommunale styrelseslov.


Indenrigsministeriets skrivelse af 15. marts 1982 til Ølstykke byråd
- 1. k.kt. j.nr. 1982/123/0419-5