82.1.8. Faste observatorers deltagelse i møder i § 17, stk. 4-udvalg.

23-07-1982

Udtalt, at det ikke ud fra lovens formulering kan afgøres, om styrelseslovens § 20, stk. 3, der begrænser udvalgenes adgang til at tillade andre end udvalgsmedlemmer at overvære udvalgets møder, også finder anvendelse på § 17, stk. 4-udvalg.

Efter indenrigsministeriets opfattelse vil det være betænkeligt at tillade deltagelse af faste observatører i moderne i et § 17, stk. 4-udvalg, der er nedsat ”til varetagelse af bestemte hverv” og dermed tillagt administrerende opgaver, i hvert fald hvis observatørerne er kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Derimod intet fundet til hinder for, at faste observatorer kan deltage i møder i et § 17, stk. 4-udvalg, såfremt udvalget udelukkende er tillagt rent rådgivende funktioner.

Tilføjet, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med fastsættelsen af regler for udvalgets virksomhed, jfr. § 17, stk. 4, 2. punktum, vil kunne bestemme, at der ikke må deltage faste observatører i sådanne udvalgs møder.


Indenrigsministeriets skrivelse af 23. juli 1982 til Tølløse kommunalbestyrelse
- 1. k.kt. j.nr. 1982/123/0623-3