82.1.14. Et medlems adgang til at få ordet til dagsordenen

07-12-1982
1. Kommunalbestyrelsen og dens udvalg Dagsorden m.v. - ordet til Kommunalt anliggende Medlem - ordet til dagsorden

Udtalt, at et kommunalbestyrelsesmedlem ikke har ret til at få ordet til et dagsordensforslag, som ikke er et kommunalt anliggende.

Hvis et forslag er foreslået afvist fra dagsordenen, fordi det ikke vedrører et kommunalt anliggende, skal spørgsmålet om forslagets optagelse på den endelige dagsorden - hvis der fremsættes begæring derom - sættes til afstemning, uden at der må gives noget medlem, herunder forslagsstilleren, adgang til nærmere at fremsætte en begrundelse for forslaget.

Indenrigsministeriets skrivelse af 7. december 1982 til to medlemmer af borgerrepræsentationen
- 1. k.kt. j.nr. 1982/123/0100-120