71.6.1. Om revisionens kontrol med, at Lønningsnævnets godkendelse foreligger til de lønninger, der udbetales

02-02-1971

Efter henstilling fra Kommunernes Lønningsnævn anmodede Indenrigsministeriet tilsynsrådene om at foranledige, at de af kommunerne med tilsynsrådets samtykke antagne revisorer blev gjort opmærksom på, at det var et led i revisionens opgaver med hensyn til at påse, at årsregnskabet var i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser, at påse overholdelsen af § 5, stk. 2, i Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 4. juni 1969 om Kommunernes Lønningsnævn, hvorefter der ikke kunne udbetales lønninger, som ikke havde hjemmel i de af Lønningsnævnet tilkendte generelle bestemmelser, medmindre nævnet i det enkelte tilfælde havde givet kommunen samtykke til at gøre undtagelse herfra.

Opmærksomheden henledes på den tilsvarende bestemmelse i § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 648 af 17. maj 2022 om Kommunernes Lønningsnævn.

Indenrigsministeriets brev af 2. februar 1971 til samtlige tilsynsråd,
- K.kt. j. nr. 1969/1-1874