69.1.1. Om anvendelse af et pointsystem for at udvælge afstemningstemaet

10-04-1969

Et sogneråd havde fra kommunens skoleudvalg fået forelagt fire forskellige forslag til opførelse af et sportscenter i kommunen. Da sognerådet fandt det vanskeligt at finde frem til, hvilket af de fire projekter der skulle gøres til genstand for sognerådets beslutning, vedtog det fuldtallige sogneråd enstemmigt, at der skulle ske en udvælgelse efter et pointsystem, hvor hvert medlem skriftligt kunne afgive 10 points, der skulle fordeles med henholdsvis 1, 2, 3 og 4 points på hvert af de nævnte fire forslag. Det forslag, der fik flest points, skulle – såfremt sognerådet vedtog det – danne grundlag for skoleudvalgets videre arbejde med planerne.

I denne anledning udtalte Indenrigsministeriet, at den anvendte vejledende udvælgelsesmetode med benyttelse al’ et pointsystem alene havde haft til formål at nå frem til et afstemningstema, hvorved

bemærkedes, at sagen senere på sognerådets møde blev underkastet en afstemning efter kommunallovgivningens almindelige afstemningsregler. Indenrigsministeriet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere de foretagne afstemninger.

 

Indenrigsministeriets brev af 9. april 1969 til en borger,
- k.k., j. nr. 1969-1-1839