17.1.6. Om kommunalbestyrelsens mulighed for i et valgår at fastsætte retningslinjer for forvaltningens betjening af de kommunalpolitiske organer og af medlemmerne

20-07-2017

Økonomi- og indenrigsministeren har i besvarelsen af et folketingsspørgsmål udtalt sig generelt om kommunalbestyrelsens mulighed for at fastsætte retningslinjer for forvaltningens virke i et valgår.

Af svaret fremgår bl.a. følgende:

Der er ikke i den skrevne lovgivning udtrykkelige regler om, hvordan kommunalt ansatte skal forholde sig, når der er valgkamp. Dermed er der heller ikke bestemte skrevne regler, som gælder i et valgår eller træder i kraft på et givent tidspunkt før et valg.

Generelt antages, at kommunale embedsmænd i deres virke altid skal være partipolitisk neutrale. Kravet betyder bl.a., at forvaltningen ikke må bistå ved partipolitiske aktiviteter, herunder valgkampe, opstillingsmøder m.v., heller ikke selvom bistanden vedrører en konkret sag.

Lov om kommunernes styrelse forudsætter, at den kommunale forvaltning skal betjene de kommunalpolitiske organer, der efter den kommunale styrelseslov er tillagt kompetence til at træffe beslutninger på kommunens vegne.

Forvaltningen kan ikke betjene de kommunalpolitiske organer med hensyn til forhold, der ikke vedrører deres funktioner i kommunen. De kommunalpolitiske organer kan heller ikke betjenes med hensyn til partipolitiske engagementer, herunder f.eks. valgmøder eller andre møder i det parti, de repræsenterer.

Kommunalbestyrelsen har som kommunens øverste organ mulighed for at træffe konkrete beslutninger om eller fastsætte generelle retningslinjer for den betjening, der skal ydes dem. Sådanne retningslinjer må blot ikke begrænse de kommunalpolitiske organers almindelige adgang til at udøve de funktioner, de er tillagt efter loven.

Inden for disse rammer er lov om kommunernes styrelse ikke til hinder for, at en kommunalbestyrelse i et valgår fastsætter retningslinjer for forvaltningens betjening af de kommunalpolitiske organer, herunder af borgmesteren og udvalgsformændene og af andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, når de udfører kommunale hverv.

Ud over betjeningen af de kommunalpolitiske organer kan den kommunale forvaltning bistå de enkelte medlemmer eller grupper af medlemmer af kommunalbestyrelsen med at fremme deres sag i kommunen. Dette kan ske, i det omfang kommunalbestyrelsen har besluttet det, eller der foreligger en praksis i kommunen herfor. Alle medlemmer i kommunalbestyrelsen skal behandles lige med hensyn til sådan bistand.

Bistanden skal vedrøre kommunale sager. Den må ikke vedrøre private eller partipolitiske forhold eller et medlems erhverv.

Bistand til medlemmerne må derimod ikke omfatte politisk rådgivning på tværs af sagerne eller bestå i at fremme et medlems eller en gruppes forslag over for borgerne, f.eks. gennem udarbejdelse af pressemeddelelser eller andre papirer til præsentation af et kommunalbestyrelsesmedlems eller en gruppes holdning. Dog vil forvaltningen godt som led i sin bistand kunne bidrage til sådant materiale med oplysninger om indholdet af forslaget. Grunden til de anførte begrænsninger i forvaltningens mulighed for at yde bistand til kommunalbestyrelsesmedlemmerne er, at den kommunale forvaltning skal være partipolitisk neutral.

Inden for de angivne retningslinjer er lovgivningen ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen fastsætter rammer for bistand til medlemmerne, der er anderledes i et valgår end i de øvrige år i den kommunale valgperiode, når blot alle medlemmer efter retningslinjerne stilles lige med hensyn til bistand.

I svaret henvises i øvrigt til Økonomi- og Indenrigsministeriets generelle udtalelse af 30. juni 2017 om forvaltningens bistand til kommunalbestyrelsens medlemmer. Se

https://resumedatabase.oim.dk/resumedatabasen/2017/1711-om-den-kommunale-forvaltnings-muligheder-for-at-yde-bistand-til-kommunalbestyrelsens-medlemmer/

 

Økonomi- og Indenrigsministeriets svar af 20. juli 2017
til Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg 
- Kommunaljura, j.nr. 2017-3372