Efter regionslovens § 5, stk. 2, kan regionsrådet ikke varetage andre opgaver end de i stk. 1 nævnte. I bemærkningerne til bestemmelsen er det imidlertid blandt andet anført, at det forhold, at regionerne er offentlige myndigheder, der modtager offentlige bevillinger, og som varetager opgaver i henhold til lovgivningen, indebærer, at regionerne vil have mulighed for i overensstemmelse med lovgivningen i øvrigt at foretage de dispositioner, der er nødvendige for at varetage de pågældende opgaver. De offentligretlige grundsætninger om regioners adgang til at foretage de i bemærkningerne nævnte dispositioner benævnes myndighedsfuldmagten.
Om regioners informationsvirksomhed er det i bemærkningerne videre anført, at regionerne i fornødent omfang vil kunne foretage dispositioner med henblik på at informere om regionernes virksomhed og repræsentere regionerne udadtil.
Generelt udtalt, at det efter ministeriets opfattelse måtte antages at være lovligt, at en region betaler for reklamering af regionens navn, også uden at informationsvirksomheden finder sted i tilknytning til de opgaver, som regionen lovligt kan varetage. Ministeriet lagde vægt på, at en sådan reklamering kan være et nødvendigt led i regionens opgavevaretagelse, blandt andet med henblik på at tiltrække arbejdskraft til myndigheden og øge regionens borgeres opmærksomhed på myndighedens eksistens. Der kunne efter ministeriets opfattelse ikke stilles krav om, at en regions informationsvirksomhed alene kan finde sted i tilknytning til de opgaver, som regionen lovligt kan varetage.
En region vil derfor efter ministeriets opfattelse kunne reklamere for sig selv som myndighed ved for eksempel at betale for annoncer i dagspressen med regionens navn eller for at få påtrykt regionens navn på en idrætsklubs trøjer, eller som i dette tilfælde, på det tøj, som cykelrytterne havde på.
Ministeriet udtalte videre, at det følger af regionsloven og forarbejderne hertil, dels at en region ikke uden hjemmel i den skrevne lovgivning kan yde tilskud til private, dels at regionen skal udvise økonomisk ansvarlighed i forbindelse med indgåelse af aftaler. Det er derfor af afgørende betydning for lovligheden af en sådan reklamering, at der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale mellem regionen og den reklamerende virksomhed, samt at regionen højst betaler markedsprisen herfor, således at der ikke i realiteten er tale om et tilskud til den reklamerende virksomhed.
I den konkrete sag var det efter ministeriets opfattelse lovligt, at regionen reklamerede for sig selv som myndighed ved at betale for annoncering af regionens navn. Ministeriet fandt endvidere ikke grundlag for at antage, at vederlaget for reklameringen ikke svarede til markedsprisen herfor.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 2. september 2010 til en region
– j.nr. 1006294